I århundreder har spillere forsøgt at finde metoder til at slå roulette. Og indimellem er det lykkedes – ikke kun med held, men med færdigheder. At satse udelukkende på held er sjældent den bedste vej til en fordel i noget casinospil - held er faktisk i bund og grund ikke noget du kan sætte din tillid (eller dine penge) til.
Husk dog: Det store flertal af spillere stoler på heldet i roulette. Men casinoerne stoler på det, som styrer heldet – nemlig matematikken.
Der findes flere roulette-strategier, som gennem tiden er blevet brugt til at få en fordel, bl.a.:
- Dealer-signaturer
- Visuel forudsigelse
- Lommecomputere
- Opdagelse af skæve hjul
Fælles for alle metoderne er, at de forsøger at forudsige de kommende tal for at overvinde husets fordel – som er 5,26 % på det amerikanske double-zero-hjul og 2,7 % på det europæiske single-zero-hjul.
Dealer-signaturer
Kan nogle dealere ramme bestemte områder på roulettehjulet, og kan en intelligent spiller udnytte dette? Hvordan skulle det fungere?
Først og fremmest: Ingen dealer kan ramme ét specifikt nummer igen og igen. Det ville svare til en skarpskytte, der skyder en cigaret ud af munden på en person, mens han selv farer forbi i et japansk højhastighedstog med 480 km/t.
Men præcision er ikke det, dealer-signatur handler om. Spørgsmålet er snarere: Kan en dealer ramme et bestemt område af hjulet så ofte, at det giver mening at satse på numrene dér? Teoretisk set: ja. Praktisk set: sandsynligvis ikke.
Denne teknik kaldes også “sector slicing”.
I begyndelsen af 1990’erne fandt jeg dealere, der påstod, at visse kolleger kunne sector slice. Men i dag siger dealerne noget andet. En fortalte mig: “Hjulene er simpelthen for præcise, og lommerne er for lave til, at kuglen kan styres på den måde. Efter min mening er det ikke længere muligt.”
Ubevidste dealer-signaturer
Hvad nu, hvis dealeren har en signatur uden selv at vide det? Mange dealere udvikler rutiner: De spinner kuglen på samme måde, i samme fart, og muskelhukommelsen tager over. Dermed kan udfaldet påvirkes uden, at dealeren er bevidst om det.
Typisk samler dealeren kuglen op, lægger den på banen og sætter den i gang med nogenlunde samme bevægelse hver gang. Det betyder, at kuglen ofte lander et bestemt antal felter væk fra det forrige resultat. Ikke det samme nummer, men eksempelvis 8–12 lommer længere henne.
For den opmærksomme spiller kan dette være en fordel. Det handler altså ikke om at gætte ét tal, men at identificere et mønster i afstanden mellem numrene.
Systemet har naturligvis svagheder. Hvis kuglen rammer en af de små bumpere på banen, bliver udfaldet helt tilfældigt.
Virker det i praksis? Måske, men det er højst usandsynligt. Omvendt mister du heller ikke noget ved at teste det – hvis signaturer ikke eksisterer, spiller du jo blot et almindeligt, tilfældigt spil alligevel.
De fire trin i signatur-spil
- Kend tallene på hjulet – eller hav et skema med dig. Husk forskellen mellem amerikansk roulette (38 felter) og europæisk roulette (37 felter). Den amerikanske udgave er sværere at slå med en husfordel på 5,26 % mod 2,7 % på den europæiske.
- Observer mindst fem spins, før du vurderer, om dealeren har en signatur.
- Rammer kuglen en bumper, må du starte forfra med samme afstande.
- Sats på alle numre i det interval, du har identificeret. Et væddemål på otte felter er typisk nok.
Visuel forudsigelse
Kan en spiller analysere kuglens fart i forhold til hjulets rotation og derved forudsige, hvor kuglen lander? I 1990’erne blev metoden kraftigt fremhævet – men med tiden faldt begejstringen.
De fleste spillere, der forsøgte, opgav hurtigt. At beregne både kuglens fart, antal hop, og hvilke felter der ville ligge i landingsområdet, viste sig at være alt for komplekst.
Kuglens starthastighed er faktisk mindre vigtig. Til sidst falder alle kugler med omtrent samme fart pga. friktion.
Problemet er, at når kuglen rammer en bumper, er alt tilfældigt. Så selv den bedste visuelle analyse mister sin værdi.
Med andre ord: Du mister intet ved at prøve, men sandsynligheden for succes er minimal – måske bortset fra en omgang svimmelhed.
Digital forudsigelse
En advarsel først: At bruge en roulette-computer i et fysisk casino er ulovligt i de fleste lande. Hvis du bliver opdaget, risikerer du anholdelse.
En roulette-computer fungerer simpelt: Den måler kuglens fart i de sidste rotationer, analyserer vinklen på dens nedstigning og forudsiger, i hvilke lommer den sandsynligvis lander.
Computeren giver dig en gruppe af mulige lommer – ikke ét præcist nummer.
I praksis er det fysikken i roulette, der sætter grænserne. Kuglens fart bremses altid ensartet af friktionen, og nedstigningen følger et mønster. Men igen: rammer kuglen en bumper, er alt tilfældigt.
Bør du investere i en sådan computer (priserne ligger mellem 500 og 10.000 dollars)? Mit råd er: Kun hvis du vil eksperimentere hjemme online. På et fysisk casino – nej.
Alle de andre forudsigelsesmetoder er lovlige, fordi ingen kan aflæse dine tanker. En computer i lommen er ulovlig – men din strategi i hovedet er altid tilladt.
Skæve hjul – de forsvundne muligheder
Før 1990’erne, inden computerstyrede hjul blev standard, fandtes der roulettehjul, som var let defekte. De kunne favorisere bestemte numre eller områder, hvilket gav spillere en reel fordel.
Fra 1800-tallet og frem jagtede mange spillere disse “biased wheels”. At finde et hjul, hvor bestemte numre kom op hyppigere end statistisk sandsynligt, var en guldgrube.
I begyndelsen af 1990’erne oplevede jeg selv et skævt hjul på Rio Casino i Las Vegas. Tre tilstødende numre dukkede op igen og igen hele dagen, indtil casinoet fjernede hjulet. Andre spillere fortsatte, som om intet var anderledes – uvidende om, at vi andre tjente på deres tilfældige spil.
I dag? Det er yderst usandsynligt at finde skæve hjul på større casinoer. Men hvis du ser de samme numre dukke op oftere end normalt, kan du ligeså godt satse på dem – du mister intet, for spillet er tilfældigt alligevel.
Konklusion
Roulette er først og fremmest et spil, hvor huset altid har fordelen. Men fascinationen af at finde mønstre – i dealernes vaner, kuglens bevægelse eller hjulets tilstand – lever stadig.
Nogle metoder er teoretisk mulige, men sjældent praktisk anvendelige. Andre er direkte ulovlige. Men i sidste ende er roulette stadig mest af alt et spil baseret på tilfældigheder – og matematik.
