2012 var et godt år for pokerberømthederne Phil Ivey og Cheung Yin “Kelly” Sun, en kvinde, der ville blive kendt som ”Queen of Sorts”, som er hendes kælenavn.

Sun havde udarbejdet en metode til at kunne vinde mini-baccarat med stor sandsynlighed. Metoden anvender en teknik, der hedder kant-sortering (edge sorting) – derfra stammer hendes kælenavn – hvor hun er i stand til at identificere spillets nøglekort ved at observere specielle asymmetriske mønstre på bagsiden af spillekortene.

Dette kræver, at Sun beder dealere om at vende spillets vigtigste kort (7'ere, 8'ere og 9'ere), så deres kort afgrænsede kanter vender mod dealeren, når de fordeles ud i shoes (kortblandingsmaskinen). Skarpt syn, social ingeniørvidenskab og casinoer med favorable betingelser gjorde det muligt for hende at udføre sine opgaver i spillet.

sun

Ivey, som havde en kæmpe bankroll og et ry som en casino-hval, var i stand til at komme ned på femcifrede væddemål og overbevise casinoer til at bruge spillekort af bestemte mærker og kortblandingsmaskiner af bestemte mærker, som Sun kunne arbejde mest effektivt med.

I løbet af 2012 rejste de verden rundt og vandt 10 millioner dollars på casinoer. Men det var dengang. De sidste 12 måneder har været decideret dårlige for high-roller-parret.

I oktober 2017 afgav Højesteret i Storbritannien en kendelse om, at Crockfords Casino i London ikke skulle betale dem de 7,7 mio. pund (ca. 11 mio. dollars i 2012), som parret vandt ved hjælp af kant-sorteringsteknikken. Denne kendelse blev afgivet uden at have in mente, at Ivey og Sun mistede mere end en halv million dollars på deres første dag i London.

I august 2018, tog en domstol i New Jersey yderligere en beslutning om, at parret skulle tilbagebetale $10,13 mio., som de vandt fra Borgata Hotel Casino & Spa i Atlantic City. Iveys advokat anmodede om suspendering af betalingen, mens beslutningen var i appel. Denne anmodning blev afvist. Den ottecifrede sum blev vundet i løbet af fire sessioner i 2012.

Begge beslutninger er ekstremt anti-player, altså uretfærdige overfor spillere. Enhver fritids- eller pro-casinospiller vil blive ramt af disse slags afgørelser. En advokat, der repræsenterer Ivey og Sun, hævder, at det vil have en ”ødelæggende effekt" på sine kunders velvære, hvis betalingen udføres.

Sun siger: ”Jeg føler, at vi vandt pengene, og at vi derfor ikke burde betale dem tilbage. Jeg har meget dårlig smag i munden. Casinoet tog imod vores bets, og de betalte os. Nu vil de have, at vi skal betale dem 10 mio. tilbage. Det er vanvittigt. Casinoet udnytter os. Hvis de vandt $10 mio. fra mig, ville de så tilbagebetale beløbet til mig? På ingen måde. Hvorfor skulle de så forvente, at jeg betaler beløbet tilbage til dem?

Robert Loeb, en advokat i Chicago, der ofte arbejder med fordelsspillere, er enig med Sun. Hun og Ivey ”fulgte de regler, som casinoet accepterede. De accepterede disse regler, fordi [Sun og Ivey] spillede med de højeste chips, og casinoet troede, de kunne vinde en masse penge. Dette var et produkt af grådighed og blindhed”, siger Loeb.

Da Ivey og Sun tog deres sidste tur til Borgata i oktober 2012, var nyhederne om deres uoverensstemmelser med Crockfords Casino i London allerede nået ud i medierne, hvilket var en anelse mærkeligt. En overskrift i tabloidavisen the Daily Mail i Storbritannien fremhævede, at “Verdens største pokerspiller vinder $11 mio. på to nætter – men top-casino i London NÆGTER at betale”. Amerikanske spillehjemmesider blev hurtigt optaget af nyheden. Da Ivey og Sun kom til Borgata, havde nyheden om deres uoverensstemmelse med Crockfords allerede spredt sig for alle vinde. Ifølge Sun var denne opmærksomhed præcis dét, der fik hende og Ivey til at indlede deres oktobertur til Atlantic City.

ivey

Denne rejse er rodfæstet i det sidste spil, som Ivey og Sun engagerede sig i på Crockfords. Det fandt sted i august 2012 og endte med, at de havde ca. $11 mio. foran sig – en uhyrlig gevinst for enhver. På det tidspunkt frygtede Sun, at casinoet ikke ville betale dem. Hun havde allerede oplevet lignende resultater i USA uden betaling. Men som frontpersonen i spillet var Ivey ansvarlig for at forhandle om udbetalingen – og det gjorde han.

Repræsentanter for Crockfords lovede at overføre pengene til Iveys bankkonto. Sun fortalte, at casinoet gav dem en kvittering, hvor beløbet stod på. Herefter skiltes Ivey og Sun – tilfredse over at være blevet lovet overførslen af beløbet. Ivey rejste hjem til USA, hvor en nær slægtning – en fabelagtig, uærlig onkel, som Ivey omtalte Unk – døde. Sun tog til Paris, hvor hun hang ud med venner.

Overførslen af beløbet blev imidlertid ikke realiseret. Sun var overbevist om, at Ivey holdt hende for nar. Ivey insisterede på, at casinoet ikke ville betale. Endelig fortalte hun mig efter en uge, at hun havde ringet til Ivey og sagt: ”Phil, du vil ikke give mig pengene, og det er okay. Det er kun 10 millioner. Det er fint. Du beholder dem bare. ”

Tilfældigvis stødte Sun og Ivey ind i hinanden i Nice i Frankrig lige efter, at historien var brudt ud i tabloidavisen Mail. Her var der planlagt en pokerturnering. ”Phil fortalte mig, at jeg ikke skulle spille turneringen”. Sun fortalte mig følgende: ”Han sagde, at der var masser af journalister, og de kendte godt til historien i London.”

På det tidspunkt blev det klart, at Ivey havde været ærlig over de manglende millioner. Han modtog ikke pengene. ”Vi besluttede os for at flyve til Atlantic City og spille på Borgata,” sagde Sun. ”Phil og jeg fløj privat og delte omkostningerne.”

De stødte på frygteligt vejr på vej til Atlantic City. Der var frygt for, at flyet ville styrte ned. Man kunne have opfattet de dårlige rejseforhold som et tegn, men de var for opsatte på at spille på Borgata til at opgive rejsen.

På deres tidligere tre besøg vandt Ivey og Sun mere end $9 mio. I løbet af en session blev de ikke engang bremset af et ubudent besøg fra blackjack-proffen Don Johnson – en af ​​Ivey's venner.

Som Johnson husker det, så han Ivey og Sun spille baccarat ved et privat bord. Johnson fortalte mig, at Sun "ikke så ud som om, hun ville spille med en af Phils spillekammerater." Det fik ham til at tro, at de to spillere spillede med en fordel. Johnson fastholder, at han sneg sig med ind i spillet, hvor han afspejlede Iveys bets og vandt et betragteligt beløb.

Sun refererer til det således: ”Jeg sagde, at jeg ikke ville spille, før Don forlod spillet. Phil sagde, at Don var en ven. Han ville have Don til at blive. Men til sidst forlod Don bordet, og vi fortsatte med at spille”.

I løbet af deres fjerde og sidste tur til Borgata er det let at forestille sig, at Ivey og Sun ville være bekymrede for at blive afvist. Nyhederne om deres problemer med Crockfords var i alle poker- og spillemedier. Men Borgata-ledelsen gjorde det muligt for dem at spille tilsyneladende uhindret. De vandt mere end $900.000 og indbetalte deres chips uden åbenlyse indvendinger.

Det hele ændrede sig i 2016. I kølvandet på et positivt resultat for Crockfords, i retssagen mod Ivey og Sun, begyndte Borgata at slås om at for at få deres pengene tilbage. Casinoets lovlige foretagender resulterede i den oprindelige afgørelse fra december 2016  om, at fordelsspillere skal betale tilbage deres penge. Hvad der i sidste ende skulle refunderes, og hvornår det vil ske, forbliver ukendt. Én ting er dog sikker. I øjeblikket er den hånd, som Ivey, Sun og Borgata har fået endnu ikke blevet færdigspillet  - og det er ikke fremmed for Ivey at fange et miraklekort i river-runden.

Relateret indhold

Three card poker og hole-carding bias ved en ace-blandingsmaskine

Personlighedstest: Hvilken type gambler er du?

Kan roulette-computere forudsige tal og vinde?

Hvad er kant-sortering?

Tips, hjælp og ressourcer til at spille ansvarligt

Professionel rådgivning: 8 problemer og tips

Top 5 europæiske casinoer

De bedste casinoer i Las Vegas

En introduktion til avanceret fordelsspil

Hvordan 7 geniale svindlere slog casinoerne