Verdens frækkeste casino-svindlere – og hvad der fældede dem
Ingen bryder sig om at tabe penge i casinoer. Men de fleste af os accepterer de økonomiske nederlag, velvidende at det er en uundgåelig risiko, når man spiller spil, hvor huset har fordelen. Nogle finder dog lovlige måder at vende oddsene til egen fordel. Måske tæller vi kort, udnytter synlige kort, eller jagter forældede bonusser på spilleautomater.
Men selv når man spiller med en fordel – uanset hvor lidt casinoerne bryder sig om det – er der grænser for, hvor langt det kan tage os. Jeg har selv engang siddet ved siden af hole-carding-mesteren James Grosjean ved et blackjackbord. Han fortalte mig bogstaveligt talt, hvad dealerens skjulte kort var, og jeg formåede alligevel at tabe penge. Selv solide fordele garanterer ikke profit.
Så er der dem, der er så desperate efter at vinde, at de risikerer fængselsstraffe for det. Det er casinosvindlere – personer, der opfinder og udfører snedige og avancerede metoder for at snyde huset. Ironisk nok kræver deres fusk ofte så meget arbejde og træning, at deres tid kunne have været brugt langt mere fordelagtigt i en lovlig, lukrativ karriere.
At snyde casinoer med tryllekunst
En mand, der går under pseudonymet Dustin Marks, fortalte mig, hvordan han blev en mester i fingerfærdighed for at snyde casinoerne. Han fik job som dealer og brugte sine tryllekunster til at manipulere kortene og give vinderhænder til sine medspillere ved bordene.
Marks' partnere spillede, som om de var helt almindelige spillere, men deres gevinster var alt andet end almindelige.
Han fortalte mig om et svindelnummer, hvor han og omkring to dusin partnere spillede med en fordel på 50 %. Marks forklarede, at han som dealer sendte et hurtigt signal til sin makker, der sad på første position, om hvad det første trukket kort ville være. Det gjorde, at hans makker aldrig kunne gå over. Efter hver hånd viste Marks desuden hemmeligt, hvad makkerens første kort ville være i næste runde, hvilket bestemte indsatsens størrelse.
På spørgsmålet om, hvorfor han gjorde det, svarede Marks: “Jeg har aldrig brudt mig om at gamble. Jeg har altid ønsket mig en sikker gevinst.” I den nye kortblandingsæra ville tryllerier aldrig virke.
At udnytte spilleautomater
Marks forlod heldigvis svindlerverdenen, inden han blev fanget. Det gjorde Tommy Glenn Carmichael derimod ikke. Han var tidligere TV-reparatør, men blev kendt som en af de mest berygtede spilleautomatssvindlere nogensinde. Carmichael opfandt smarte redskaber, der kunne få automater til at udbetale gevinster uden dækning.
Ifølge Paris Review brugte Carmichael bl.a. en guitarstreng og et stykke metal formet som et ni-tal til at manipulere maskinerne og udløse konstante udbetalinger.
Han arbejdede med forskellige hold og blev kendt som en to-armet bandit, der stjal millioner fra de en-armede tyveknægte - svarende til at vinde adskillige jackpots på spillemaskiner. En slags casinoverdenens Robin Hood.
Det gik godt – indtil en skæbnesvanger dag på en Denny’s restaurant i Las Vegas, hvor politiet pludselig stormede stedet og anholdt ham. Carmichael endte i et føderalt fængsel.
Fem år senere blev han løsladt – og gik straks tilbage til svindlen, denne gang med endnu mere avanceret udstyr. Han brugte blandt andet lysstænger, der kunne narre maskinerne, og han tjente omkring 1.000 dollars om dagen.
Han beskrev sin metode som “kreditkort, der aldrig løb tør.” Til sidst blev han dog endnu engang arresteret, gik fallit, og skiftede side. Carmichael begyndte herefter at udvikle anti-snyde-udstyr, som han solgte til casinoerne.
Mærkede kort & falske jetoner
Ikke alle var lige så opfindsomme som Carmichael – og mange fik aldrig en anden chance, når lovens lange arm først indhentede dem.
Der var kortmærkerne, som limede sandkorn fast til deres fingerspidser for at markere bagsiden af kortene i spil som Casino War. En kinesisk bande ved navn Jade Blades brugte små barberblade gemt under deres negle til samme formål.
Det var dog ikke kun bordspillene, der blev udsat for snyd. Poker-spilleren Christian Lusardi deltog i en pokerturnering på Borgata i Atlantic City og medbragte sine egne jetoner – selvom hele idéen med en pokerturnering netop er, at alle starter med et fast antal turneringsjetoner. Da Lusardi fornemmede, at han var ved at blive afsløret, forsøgte han at skylle de falske jetoner ud i toilettet. Det stoppede dog afløbene, og han blev fanget. Hans næste pokerspil foregik bag tremmer – han fik fem års fængsel.
Kortspiseren
Og så er der mindst én baccarat-svindler, som faktisk lykkedes med at narre casinoets sikkerhedsfolk. Han var en del af et hold, der systematisk smuglede et 8’er-kort ind og ud af spillet – et nøglekort i baccarat, som gav holdet en betydelig fordel.
Til sidst opdagede casinoets sikkerhedspersonale, hvad der foregik. De omringede svindleren og kastede sig over ham. Men inden de nåede at få fat i bevismaterialet, foldede han kortet sammen og slugte det.
“Han spiste beviset!” fortalte en kilde mig. “Sagen blev forelagt for Spillemyndigheden, og de sagde: ‘I har intet bevis. Udbetal gevinsten. Ha’ en god dag.’”
Verdens største casino-svindler
Fra falske jetoner til at hijacke spilleautomater, bestikkelse af dealere og lynhurtige fingre til at smugle tiere og esser ind i blackjack-spil – alt dette virkede, indtil det ikke længere gjorde.
Det samme gjaldt de tricks, som den berygtede Richard Marcus udførte. Han kaldte sig selv for “verdens største casino-svindler” og ledede et team, der specialiserede sig i den såkaldte “past-posting”-metode. De byttede hemmeligt jetoner ud i indsatsområderne afhængigt af udfaldet af hånden. Hvis han vandt, smed han hurtigt 10.000 dollars ind i form af to 5.000-dollars jetoner. Hvis han tabte, havde han kun sat 110 dollars – en sort 100-dollar jeton og to femmere.
Ligesom Dustin Marks trak Marcus sig fra svindlerlivet, før faren for alvor truede. Og ligesom Marks undgik han fængsel. I modsætning til tryllekunstneren skabte Marcus sig dog en ny karriere efter svindlen. Han skrev bøger som American Roulette og arbejdede som konsulent for casinoer i jagten på andre svindlere.
Som både Marcus og Carmichael viser, findes der ikke meget ære blandt casino-svindlere og det er lidt en finurlig fact at de begge endte på den ‘rigtige’ side af systemet og hjalp med at fange svindlere.
