Casinoet er det eneste sted i verden, hvor du kan få dine penge til at gro med det samme. Her kan du gøre 50 kroner til 5.000 kroner inden for en time.

Selv om man har mulighed for, at købe aktier eller sætte sine penge på konti med højt afkast, så er der intet der slår fornemmelsen af, at banke casinoet og gå ud af spillet med et meget større afkast end hvad man kom ind med.

Igennem casinoets historie, har der været utallige spillere, der har formået at snyde systemet. Nogle af dem tabte alle pengene igen, andre blev afsløret og arresteret, men der var også dem, der var kloge nok til at vinde og dermed kunne forlade casinoet meget rigere end de ankom.

Kongerne af Blackjack

Det kan godt være du ikke lige tror på, at man kan tjene spandevis af kroner på blackjack. Når man spiller blackjack online, så kan man jo ikke vinde mere end 3:2 på indsatsen. Det er, hvis man altså ikke lige laver en split eller en double down, og er så heldig, at få indsatsen to gange igen.

Ikke desto mindre var der en fyr ved navn Don Johnson (ikke ham fra Miami Vice), der tømte kassen på tre casinoer i Atlantic City i USA. Johnson var ikke nogen almindelig spiller. Han havde en god baggrund i hestevæddeløb og kendte til spil.

Han besøgte casinoerne og var i stand til at forhandle sig frem til nogle fantastiske aftaler ved blackjack bordet, der inkluderede en money-back garanti på op til 20%. Den slags money-back ordning betød, at det pludseligt var Johnson, der havde en fordel over huset. Det tog derfor ikke lang tid før gevinsterne begyndte at vokse.

Faktisk var Johnson i stand til at optjene over 15 millioner amerikanske dollars (næsten 100 millioner kroner), før casinoerne satte en stopper for aftalen. Selv om han ikke snød ved bordene, så spillede han de forskellige casinoer ud overfor hinanden, før de fandt ud af at de mistede mange penge. 

Johnson er ikke den eneste i historien, der har tjent penge ved blackjack bordet. Blackjack holdet fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) træder ind på banen. En gruppe unge studerende og en professor i matematik, udviklede et system der bankede huset igen og igen. De var så succesfulde, at der blev lavet en film om dem.

Det er utallige mennesker, der har forsøgt sig med kunsten at tælle kort i blackjack. Når alt kommer til alt, så er den klassiske måde at spille blackjack på ikke altid nok. Hvis du vil vinde, er det ikke nok at vide, hvornår du skal ’hitte’, stå, double down eller lave en split.

Begynder du derimod at tælle kort på et landbaseret casino, så ved du hvornår statistikken taler for et højt eller et lavt kort. Hvis du for eksempel oplever, at der går mange lave kort i en periode, så kan du statistisk set antage, at der nu vil komme flere høje kort.

I 1980 var der 6 studerende fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), der opfandt en sofistikeret måde at tælle kort på. De begyndte dermed en lang række af forsøg på at vinde ved blackjack bordet på denne måde. Efter at de havde været i Atlantic City og vundet en mindre formue, fortalte de andre om deres succes.

Det var en velsmurt maskine, der hurtigt fik masser af nye medlemmer. Snart var MITs blackjack hold en reel trussel på casino gulvet. Det siges, at der var 35 aktive spillere i 1984 og at de til sammen tjente mere end 500.000 $.

Snyd på spilleautomater

Folk har ofte forsøgt at snyde på spilleautomaterne, og mange er da også blevet taget på fersk gerning.

Tommy Glenn Carmichael blev i hvert fald taget med fingrene i honningkrukken, efter det var lykkedes ham at stjæle store summer på spilleautomaterne. Midt i 80’erne gik Carmichael ind på fysiske casinoer og benyttede sig af en lille metaldims, til at udløse kredit på spilleautomaterne.

Da man begyndte at anvende nyere maskiner, der ikke var modtagelige, begyndte Carmichael at tage til Las Vegas, hvor han stadig kunne finde de gamle maskiner. Til sidst blev han taget på fersk gerning og smidt i spjældet i fem år. Han blev løsladt i 1987 og begyndte straks, at finde på nye måder at snyde spilleautomaterne på.

Carmichael var en klog opfinder og han fremstillede en ”tryllestav”, hvormed han kunne lyse ind i møntsprækken og få spillemaskinerne til at give gevinst. Han var faktisk i stand til at sælge sin opfindelse til andre før han endelig blev pågrebet. I dag arbejder han for casinoerne og forhindrer andre i at snyde!

Manden der fik pengene tilbage

En mand ved navn Richard Marcus snød sig til masser af penge, og han blev aldrig fanget af myndighederne. Marcus var en god skuespiller og bedrager. Han spillede på casinoerne og fandt en måde hvorved, han kunne fjerne jetoner fra et tabende væddemål. Derved fik han sine penge tilbage og eroderede husets fordel.

Marcus lod ofte som om, han var fuld og uforsigtig når han satsede. Det fik dealeren til at tro, at han ikke var en seriøs spiller, der koncentrerede sig om sit spil. Dermed var han ikke til fare for huset. På snedig vis lagde han jetoner eller chips med høj værdi under jetoner med lav værdi. Hvis han vandt lod han dem ligge, tabte han, fiskede han dem ud igen...

Heldets gudinde....

Noget lignende skete i Las Vegas i 1960’erne, hvor en kvinde ved navn Ida Summers snød indtil flere casinoer i Las Vegas og fik tilnavnet the Vegas Vixen (hunræven fra Vegas).

Det lykkedes for Summers, at udnytte sin charme og skønhed til stor succes. Hendes favorit-spil var blackjack, og hun anvendte forskellige teknikker for at tilføje eller fjerne kort på bordet, så det var til hendes fordel.

Summers var nu ikke den eneste kvinde, der havde held imod huset. Monique Laurent havde et helt hold til at hjælpe sig med, at vinde den sidste store gevinst. De havde udtænkt en plan, der bestod i at besøge Deauville Casino og spille på rouletten.

Laurent havde en forbindelse med nogen på casinoet. Det var en croupier på rouletten, der hjalp hende med noget meget avanceret udstyr. Man tror det næsten ikke, men de havde puttet en radiomodtager i kuglen på rouletten. Den korrupte croupier satte kuglen i spil og den kunne derefter kontrolleres med en fjernkontrol.

Fjernkontrollen var så effektiv, at Laurent kunne få kuglen til at lande inden for 6 numre 90% af gangene. Alt imens sad der andre medlemmer af banden ved bordet, og placerede deres indsatser indtil pengene begyndte at rulle ind.

Historien fortæller, at det lykkedes holdet at spille med stor succes i flere måneder, før casinoet fandt ud af, at forbindelsen mellem Laurent og croupieren kostede casinoet masser af penge.

Millionær på rouletten

Gonzalo García Pelayo er et velkendt navn når man taler om snu casino snyd. Det menes at spanieren vandt mere end 1,5 millioner dollars ved at knække koden på rouletten hver gang han spillede.

Ligesom holdet fra MIT, så fandt han ud af, at man kan udnytte husets fordel. I stedet for at sidde ved blackjack bordet og tælle kort, benyttede han sig af små ujævnheder i rouletten.

García Pelayo var overbevist om, at der ikke var noget helt perfekt roulettehjul, og at nogle tal derfor altid kom ud oftere end andre.

Han brugte timer på casinoet i Madrid, stirrende på roulettehjulet, spin efter spin, for at udregne hvilke fordele, der kunne udnyttes. Derefter lagde han alle oplysningerne ind i en computer og udregnede sandsynlighederne for forskellige udfald.

Ifølge myten, var spanieren i stand til at vinde over 600.000 euro i løbet af den første omgang han spillede for alvor på casinoet i Madrid. Selvfølgelig blev han snart udelukket fra samtlige casinoer i miles omkreds.

Tidligt i halvfemserne rejste García Pelayo til Las Vegas og nød stor succes fra sin forståelse af de små regelmæssigheder i roulettehjulet. Det virkede, selv når han spillede amerikansk roulette, hvor husets fordel er større med det dobbelte nul.

Det lykkedes ham at vinde over 2 millioner dollars på forskellige casinoer in Las Vegas, før han endeligt blev bandlyst i hele staten Nevada. Bagefter appellerede han dommen til højesteret, for han havde jo ikke gjort noget forkert.

Relateret indhold

De største danske og internationale spiludviklere i casinobranchen

Claude Shannon, informationsteori og computere

Hvordan bliver man casinodealer i Danmark?

Hvordan ser spillemarkedet ud i Danmark?

888casino indgår et partnerskab med Reelplay om at udvikle et nyt spillekatalog til deres spillere

888casino vinder årets casino-operatør 2019 ved EGR Awards

Mød Don Johnson: Manden der slog casinoet

8 gode vaner for de kloge casino-spillere

Sådan udviklede spillemaskiner sig til medrivende oplevelser

Lær at forstå ord og udtryk fra gamblingens verden