Den Ultimative Guide til Roulette – Kapitel 2 – Sådan spiller du roulette
Kapitel 2 – Sådan spiller du roulette. Lær de grundlæggende regler for roulette og få gode tips & råd her ➔

SÅDAN SPILLER DU ROULETTE

Separator

De grundlæggende regler for Roulette:

  1. Roulette begynder med at spillerne gør deres indsats.
  2. Derefter triller croupieren, også kaldet dealeren kuglen rundt i den øverste del af rouletten. Spillerne kan stadig satse på dette tidspunkt.
  3. Mens kuglen kører rundt i den øverste ring, siger croupieren: "No more bets” eller på fransk ”Riensneva plus.”
  4. Derefter må man ikke længere gøre nogen indsatser.
  5. Kuglen lander på et tal på rouletten. Hvis en spiller satsede på det pågældende tal, del af hjulet eller farve, så vinder de en gevinst afhængig af oddsene for deres væddemål.

Separator

DE FORSKELLIGE VÆDDEMÅL I ROULETTE

Vi fortsætter i rask trav: Spilleren køber jetoner (chips) ved bordet eller tager med sig fra et andet spil. Derefter har han eller hun mulighed for at satse på følgende:

  • De indre væddemål er når man satser direkte på et eller flere tal.
  • De ydre væddemål er når man satser på kategorier såsom høj - lav, lige - ulige, sort - rød, første dusin, andet dusin osv.
  • Det er også muligt at kombinere forskellige væddemål.
Layoutet af de forskellige væddemål i roulette. Lær dem før du begynder at spille på casino!

Separator

Kapitel 2. 2-Her får du en liste over de forskellige væddemål på rouletten, deres odds og husets fordel

ROULETTE VÆDDEMÅL

Her får du en liste over de forskellige væddemål på rouletten, deres odds og husets fordel (nu skal du ikke falde i søvn!):

INDRE VÆDDEMÅL

Sats på et tal i rouletten - Du satser på et eller flere enkelte tal ved at lægge din jeton direkte oven på de pågældende tal på dugen

ET TAL - STRAIGHT UP

(På fransk: En Plein)
Du satser på et eller flere enkelte tal ved at lægge din jeton direkte oven på de pågældende tal på dugen. Hvis kuglen lander på et af dine tal, så vinder du 35 til 1 på det pågældende tal. Husets fordel: Amerikansk hjul med to nuller: 5,26 procent. Europæisk hjul med et enkelt nul: 2,70 procent.

Separator

SPLIT 

(På fransk: A Cheval)
Dette væddemål er en satsning på mere end et tal. Du gør det ved at placere dine jetoner på linjen mellem to tal. Her er udbetalingen 17 til 1 hvis kuglen lander på et af de to tal. Her er husets fordel 5,26% i amerikansk roulette og 2,70% i europæisk roulette.

I roulette er en split et væddemål på mere end et tal. Man gør det ved at placere sine jetoner på linjen mellem to tal

Separator

Når man i roulette satser på tre tal på række. Man placerer sin jeton / jetoner på den yderste linje af tre tal på række

GADE, STREET, “SIDE BET” ELLER TRIO

(På fransk: Transversal)
Med sådan et navn, kunne man fristes til at tro at oddsene var 1000 til 1. Det er de bare ikke. Det er simpelthen når man satser på tre tal på række. Man indikerer at man vil satse på dette væddemål ved at placere sin jeton / jetoner på den yderste linje af tre tal på række. Et vindende sats giver indsatsen 11 til 1 gang tilbage. Her er husets fordel igen 5,26% på den amerikanske roulette og 2,70% på den europæiske roulette.

Separator

HJØRNE, CORNER ELLER SQUARE

(På fransk: Carre)
Her satser man på at et af fire udvalgte tal vinder. Dette væddemål er kun muligt, når de fire tal støder op mod hinanden og danner en firkant. Det er selvfølgelig også derfor det har fået navnet Square. Man placerer sine jetoner på krydset, der hvor de fire felter møder hinanden. En vindende indsats giver indsatsen 8 til 1 igen. Her er husets fordel 5,26% på den amerikanske roulette og 2,70% på det europæiske roulettehjul.

Hjørne: Når man spiller på fire tal der støder op mod hinanden og danner en firkant i roulette

 

Separator

I amerikansk roulette kan man satse på de fem tal 0, 00, 1, 2 og 3. Dette væddemål kaldes til tider også for ”the beast”

FEM TAL

Kaldes i Amerika også for “The Monster” eller “The Beast”, altså udyret. Dette væddemål kan kun laves når man spiller amerikansk roulette med to nuller. Det er sammensat af tallene: 0, 00, 1, 2 og 3. En vindende indsats giver pengene 6 til 1 gange igen. Her er husets fordel (hold lige vejret) 7,89 procent. Hvis du vil satse på et af de fem tal, så er det bedre hvis du satser en eller flere jetoner på hvert enkelt af dem. Så kommer husets fordel nemlig ned på 5,26%.

Separator

LINJE (LINE)

(På fransk: Sixain)
Man lægger sine jetoner på den yderste linje, midt mellem to rækker af tre tal. Dette væddemål giver pengene 5 til 1 gange igen. Her er husets fordel 5,26% på den amerikanske roulette og 2,70% på det europæiske roulettehjul.

Når man satser på en linje i roulette, så spiller man på seks tal der sidder i samme gruppe

 

Separator

YDRE VÆDDEMÅL

På roulettebordet er tallene arrangeret i kolonner. Man kan satse på en hel kolonne ad gangen og får sin indsats igen 2 til 1 hvis man vinder

KOLONNE (COLUMN)

(På fransk: Colonne)
Man satser på at et af numrene i en given kolonne på dugen vinder. Man lægger sine jetoner i bunden af den kolonne man ønsker at satse på. En vindende indsats giver pengene 2 til 1 gange igen. Hverken 0 eller 00 er med i en kolonne, så kommer et af disse to tal ud, så taber man sin indsats. Her er husets fordel 5,26 procent på det amerikanske roulettehjul og 2,70 procent på det europæiske roulettehjul.

Separator

DUSIN

(På fransk: Douzaine)
Her spiller man på at et tal i et af de tre dusin på bordet vinder omgange. Det er altså ikke 12 på hinanden følgende tal, men derimod sådan som 12 tal er arrangeret på dugen. Man kan satse på det første dusin, andet dusin og tredje dusin. Man kan satse på to dusin. Dette væddemål giver 2 til 1 i udbetaling. Igen gælder det, at hvis kuglen lander på 0 og 00, så taber du din indsats. Her er husets fordel 5,26% på det amerikanske roulettehjul og 2,70% på det europæiske roulettehjul.

Man kan spille på 12 tal ad gangen. Der er tre grupper af tolv tal på roulettebordet

 

Separator

I roulette kan man spille på om det vindende tal er lige eller ulige. Her får man sin indsats 1 til 1 igen

LIGE ELLER ULIGE

(På fransk: Impair et Pair)
Her lægger man sine jetoner på felterne lige eller ulige. Der er 18 lige numre og der er 18 ulige numre. Hverken 0 eller 00 er med i dette væddemål, og lander kuglen på et af dem, så vinder huset. Dette væddemål giver kun lige penge, altså en gevinst på 1 til 1. Her er husets fordel 5,26% på de amerikanske roulettehjul og 2,70% på de europæiske roulettehjul.

Separator

HØJ ELLER LAV

(På fransk: Passe et Manque)
Her spiller man enten på tallene fra 1 til 18 eller fra 19 til 36. Lander kuglen på 0 eller 00 taber man sin indsats. Et vindende væddemål giver 1 til 1 i udbetaling. Husets fordel er 5,26% på de amerikanske roulettehjul og 2,70% på de europæiske roulettehjul.

I roulette kan man spille på om det vindende tal er blandt de høje tal på hjulet eller blandt de lave tal på hjulet. Her får man sin indsats 1 til 1 igen

 

Separator

I roulette kan man spille på om det vindende tal er rødt eller sort. Her får man sin indsats 1 til 1 igen på en vindene indsats

SORT ELLER RØD

(På fransk: Rouge et Noir)
Igen et af de væddemål, der kun giver pengene lige igen. Gæt hvilken farve tallet bliver: sort eller rødt? Her er der en fordel til huset på 5,26% på det amerikanske roulettehjul og 2,70% på europæisk roulette.

Separator

Kan du alle reglerne i roulette? Det ser nemt ud, men ved du for eksempel hvornår man skal satse og hvornår man skal lade være. Læs mere her

ROULETTE REGLER

Det ser så nemt ud at spille roulette: Bare vælg et tal eller en farve som rød /sort, gør din indsats og se så hvad der sker. Det er selvfølgelig det der er meningen med spillet. Men det er rent faktisk ikke sådan man spiller.

I roulette er der regler om følgende:

- hvordan man får sine jetoner
- hvordan man fastsætter værdien af jetonerne
- hvornår man må satse
- hvordan man satser 
- hvornår man skal holde op med at satse
- hvordan man behandler andre spillere ved bordet
- hvad der sker når man vinder
- hvad der sker når man taber
- hvornår man kan begynde at satse igen
I roulette er der regler for alle dele af spillet: Hvordan man får sine jetoner, hvordan man fastsætter værdien af jetonerne, hvornår man må satse, hvordan man satser og hvornår man skal holde op med at satse…

Separator

REGEL #1: SÅDAN FÅR DU FAT I DINE JETONER

På mange casinoer er de jetoner der anvendes ved roulettebordet ikke de samme, som de jetoner der anvendes i de andre spil. Jetonerne i roulette kan være ret så farverige.

På mange europæiske casinoer er det dog de samme jetoner der anvendes til alle de forskellige casino spil. Derfor skal croupieren være særdeles god til at huske hvem der satsede hvad.

Når du sætter dig til rette ved bordet, så tag dine penge frem og læg dem på bordet mellem to runder. Du skal fortælle croupieren hvilken værdi du ønsker dine jetoner skal have. Herefter finder vedkommende jetonerne med den værdi og giver dem til dig.
Nu har de den værdi du gerne vil have.

Separator

I roulette ligger der ofte en lille puck eller andet objekt på bordet. Dette objekt angiver hvilket tal eller væddemål der vandt i den foregående omgang

 

REGEL #2: HVORNÅR MÅ MAN SATSE I ROULETTE?

Når du har fået dine jetoner, så vil du se at der ligger en lille puck eller andet objekt på bordet. Dette objekt angiver hvilket tal eller væddemål der vandt i den foregående omgang. Når dealeren fjerner dette objekt, kan man gøre sin indsats.

Normalt gør spillene deres egen indsatser, men croupieren hjælper gerne til, hvis der er områder spilleren ikke kan nå.

Separator

REGEL #3: HVORDAN GØR MAN SIN INDSATS I ROULETTE?

Hvis du vil spille på et eller flere enkelt tal, så skal du bare placere dine jeton/jetoner oven på det/de tal. Hvis du satser på et af de ydre væddemål såsom de væddemål der kun giver pengene lige igen: Sort - rød (På fransk: Rouge et Noir), lige - ulige (På fransk: Impair et Pair), høj - lav (På fransk: Passe et Manque), så lægger du bare din / dine jetoner på det pågældende felt. Alle disse væddemål giver 1 til 1 i udbetaling.

Satser du på det første, andet og tredje dusin (På fransk: Douzaine), den første, anden og tredje kolonne (På fransk: Colonne), så skal du igen lægge din indsats direkte på det pågældende væddemål. Alle disse væddemål giver 2 til 1 i udbetaling.

Her er nogle af de andre væddemål, hvordan du satser på dem og hvor meget de giver i udbetaling:

Split (På fransk: A Cheval): Hvis du vil satse på to tal ved siden af hinanden, så lægger du din indsats på linjen mellem de to. Her vinder du 17 enheder per enhed satset.

Et sats på en gade altså tre tal (På fransk: Transversal): Her lægger man sin indsats på den yderste linje af tre tal på række. Et vindende sats giver indsatsen 11 til 1 gang tilbage.

Hvis man vil satse på et hjørne (På fransk: Carre): Efter tre tal kommer? Fire tal selvfølgelig! De fire tal skal sidde i en gruppe sammen. Man placerer sin indsats på krydset, der hvor de fire felter møder hinanden. En vindende indsats giver indsatsen 8 til 1 igen.

Hvordan gør man sine indsatser i roulette? Lær den ædle kunst her i denne guide

 

Fem Tal: Dette er det værste væddemål man kan satse på i roulette. Når man satser på de fem tal 0, 00, 1, 2 og 3 så er husets fordel på vanvittige 7,89 procent. En vindende indsats giver indsatsen 6 til 1 igen. Det er nok derfor at man også kalder dette væddemål for udyret eller monstret.

LINJE (LINE) (På fransk: Sixain): SPLIT

(På fransk: A Cheval): Her lægger man sin indsats på linjen mellem to rækker af tre tal, altså seks tal i alt. En vindende indsats giver indsatsen 5 til 1 igen.

Separator

Hvornår skal man holde op med at gøre sine indsatser i roulette? Lær hvordan du opfører dig ved roulettebordet på casinoet

REGEL #4: HVORNÅR SKAL MAN HOLDE OP MED AT GØRE SINE INDSATSER I ROULETTE?

Croupieren drejer hjulet og indsatserne fortsætter lige indtil han eller hun vifter med hånden over bordet og siger ”No more bets” (Ikke flere indsatser). Herefter er det altså ikke længere tilladt at lægge indsatser på bordet.

Der er altid et eller andet fjols ved bordet der ikke hører efter og derfor bliver ved med at satse. Croupieren kan vælge at diskvalificere alle sådanne indsatser. 

Separator

REGEL #5: HVORDAN BEHANDLER MAN DE ANDRE SPILLERE VED BORDET?

De fleste roulettespillere er sikkert venlige mennesker ligesom dig selv. Indimellem er der dog nogle der opfører sig lidt som en flok aber. Når nu alle kan gøre deres indsatser selv, og man har mulighed for at satse flere gange på det samme tal eller væddemål, så har disse abekatte en tendens til at skubbe til andre spilleres indsatser, for at få plads til deres egen. De kan sågar finde på at vælte andre spilleres stakke af jetoner.

Selvfølgelig er den slags irriterende, men der er ingen grund til at blive aggressiv, for der er masser af tid til at ordne sagerne.


Du har tre valg:

1. Bed den pågældende spiller om at være lidt mindre aggressiv når han eller hun lægger sine indsatser på bordet. Der er jo plads nok til alle. Der er dog en vis chance for, at den pågældende spiller ikke vil tage nogen notits af hvad du siger, og bare spiller videre som om intet var hændt.

2. Bed dealeren om at stoppe dem. ”Dealer, dealer, det her væsen herovre bliver ved med at vælte andres jetoner. Kan du ikke gøre noget ved det?” Måske siger dealeren et eller andet til dem og forhåbentligt virker det.

3. Eller, rejs dig og find et andet bord.

Der er altid en eller flere spillere der opfører sig helt utåleligt ved roulettebordet. Her er et par tips til hvordan du stopper dem

Separator

REGEL #6: HVAD SKER DER NÅR DU VINDER I ROULETTE?

Når kuglen falder til ro på et tal, så udråber croupieren tallet, måske farven og om det er lige eller ulige. Så lægger han eller hun den særlige markør på tallet og tager alle de tabende indsatser af bordet.

Derefter udbetales gevinsten til det vindende væddemål.

Der lægges en særlig markør på det vindende væddemål i roulette, så alle kan se hvem der har vundet

REGEL #7: HVORNÅR KAN MAN BEGYNDE AT SATSE IGEN?

Så længe ”pucken” (den særlige markør, ligger på bordet må man ikke satse. Når alle de vindende spillere har modtaget deres gevinst, fjerner dealeren markøren og siger noget som: ”værsgo at gøre Deres indsatser.” Så er det altså tid til at satse igen og få hidkaldt lykkens gudinde.

Følger du disse grundlæggende retningslinjer, så er du sikret en fornøjelig oplevelse ved roulettebordet. Har du aldrig prøvet at spille roulette før, så giv det en chance. Jeg tror du vil synes det er et fedt spil. Husk bare lige på at følge reglerne!

Når den særlige markør fra sidste omgang fjernes fra roulettebordet, så er det igen tid til at gøre sine indsatser

 

Separator

VIGTIGE POINTER

  • Arrangementer af tallene på det amerikanske og det europæiske roulettehjul er forskellige.
  • Der er 37 tal på hjulet med et enkelt nul og der er 38 tal på hjulet med to nuller.
  • Husets fordel er mindre på hjulet med et enkelt nul end husets fordel på hjul med to nuller.
  • På det amerikanske hjul med to nuller svinger husets fordel mellem 2,63 procent helt op til 7,89 procent. I amerikansk roulette ligger husets fordel normalt på 5,26 procent.
  • På det europæiske hjul med et enkelt nul er husets fordel mellem 1,35 procent helt op til 2,70 procent. I europæisk roulette ligger husets fordel normalt på 2,70 procent.
  • Som du nok kan se, så er europæisk roulette helt klart den amerikanske roulette overlegen.

Separator

HUSETS FORDEL I ROUELETTE

Ligesom i craps er der mange forskellige væddemål i roulette. Det skal jeg nok snart komme nærmere ind på. Variationen i husets fordel er dog ikke så stor for de forskellige væddemål i roulette som den er det i craps. På det amerikanske hjul med to nuller svinger husets fordel mellem 2,63 procent helt op til 7,89 procent. I amerikansk roulette ligger husets fordel normalt på 5,26 procent.

På det europæiske hjul med et enkelt nul er husets fordel mellem 1,35 procent helt op til 2,70 procent. I europæisk roulette ligger husets fordel normalt på 2,70 procent. Som du nok kan se, så er europæisk roulette helt klart den amerikanske roulette overlegen.

I roulette tager croupieren først alle de tabende væddemål af bordet, før vinderen får sin gevinst

SÅDAN BEREGNES HUSETS FORDEL I ROULETTE

På det amerikanske hjul er der 38 tal og gevinsten for at ramme på det rigtige tal er 35 til 1. I et helt fair spil, hvor der ikke var nogen fordel til huset, burde udbetalingen være 37 til 1. Altså, hvis du satser 1 krone, så vinder du 37 kroner. Hvis du skulle gå hen at tabe 37 gange, men vinde en gang, så går spillet lige op. Der er altså hverken fordel for spilleren eller for huset. Det er nul procent.

Casinoerne kan selvfølgelig ikke tjene noget på sådan et spil. Derfor giver de dig mindre tilbage, end du egentlig burde få. De beholder altså to enheder for sig selv. Bare divider 2 med 38 og så gang med 100, så finder du ud af at husets fordel er på 5,26 procent. (Jeg skal komme nærmere ind på husets fordel nå jeg behandler de enkelte væddemål, der alle mere eller mindre giver en fordel på 5,26 procent til huset.) Husets fordel på 5,26 procent gælder for alle de indre væddemål og for de ydre væddemål som sort-rød, lige-ulige og så videre.

Som sagt er det bedre at spille på europæisk roulette end det er at spille på amerikansk roulette på grund af det enkle nul. Her er der 37 tal og casinoet giver dig 35 til 1 på et vindende væddemål. Her beholder casinoet altså kun 1 enhed i modsætning til når man spiller amerikansk, hvor de beholder 2 enheder. Du kan beregne husets fordel ved at dividere 1 med 37. Så får du 2,70 procent. (Senere forklarer jeg hvilke væddemål der giver en lavere fordel end de 2,70%).

(Bemærk: Kuglen trilles i den ene retning, mens hjulet spinnes i den modsatte retning. Retningen skifter generelt hver omgang.)

SÅDAN SKÆRER DU I HUSETS FORDEL I ROULETTE: INDSATSMULIGHEDER

Husets fordel i roulette er ret stor, især i den amerikanske udgave af spillet. Når man er oppe imod en fordel på 5,26 procent til huset, så kan selv den mest aggressive spiller blive slået ud af kurs. Det er rent ud sagt skidt for spilleren.

På den anden side forløber spillet i et afslappet tempo, så man kan ikke nå så mange omgange på en time. Det er godt for spilleren.

Ja det er rigtigt nok, at husets fordel er høj, men hvis du har lidt selvdisciplin, så kan det godt tage lang tid at få dig udraderet. Hvis du er en helt vild gambler, så kan roulette dog stadigvæk være et farligt spil for dig.

HVORDAN OVERSÆTTER JEG HUSETS FORDEL TIL KRONER OG ØRE?

Hvad betyder en fordel til huset på 5,26% i kroner og øre? Her opgiver jeg det i danske kroner, men det samme gælder for alle andre møntenheder. Lad os for eksempel sige at du får 2 til 1 for et vindende væddemål. Det vil altså sige at du får 2 kr. udbetalt hvis du har satset 1. Kr. og dit tal kommer ud.


Med en fordel til huset på 5,26 procent betyder det, at du i gennemsnit kommer til at tabe 5,26 kr. for hver 100 kr. du satser. 


Her får du et skema hvor tabet er angivet i enheder for de forskellige væddemål i roulette. Du kan bare selv omsætte dem til danske kroner.

Forholdet mellem husets fordel i roulette og det forventede tab for enhver spiller i skemaform

Husk lige på at de væddemål der giver dig lige penge tilbage, altså en for en, faktisk giver en fordel til huset på 20 til 18 på det amerikanske hjul og 19-18 på det europæiske. Hvorfor? Fordi nullerne arbejder imod dig.

Læg mærke til de to væddemål beskrevet i bunden af skemaet. Betragt det som de gode nyheder og især den sidste linje som de meget gode nyheder.

Casinoets bedste væddemål finder du på den europæiske roulette. Det hedder ”En Prison” og giver en fordel på 1,35% til casinoet

Her er forklaringen:

Nogle casinoer giver de spillere der spiller på de ydre væddemål såsom sort-rød, lige-ulige og høj-lav en ekstra fordel: hvis kuglen triller ned på 0 eller 00, så taber de kun halvdelen af deres penge. Om et øjeblik vil du forstå hvor god en handel det egentligt er.

Dette sker på to måder: ”Surrender” eller ”En Prison”.

Separator

SURRENDER (OVERGIVELSE)

I årevis har nogle af casinoerne i USA tilbudt spilleren muligheden for at overgive sig på de væddemål, der kun giver lige penge. Hvis kuglen triller ned på 0 eller 00, så tager croupieren kun halvdelen af din indsats og giver dig resten tilbage.

I stedet for at stå over for en fordel til huset på 5,26 procent, så har huset kun en fordel på 2,63 procent. Det betyder altså at casinoet kun æder det halve af din pengebeholdning. Det er godt, for det halverer også dine forventede tab.

Der findes også casinoer uden for USA, der tilbyder overgivelse. Bare lige en lille advarsel: Man ser næsten aldrig disse informationer på et skilt, så det er altid bedst at spørge croupieren om de giver halvdelen af pengene tilbage på væddemål til lige penge, når kuglen lander på 0 eller 00.

På de europæiske roulettehjul hvor man har mulighed for at overgive sig, er husets fordel helt nede på 1,35 procent. Det er det bedste væddemål på casinoet.

Separator

ROULETTE EN PRISON

Når kuglen lander på nul i europæisk roulette, så bliver penge der er satset på lige penge væddemål låst fast. De bliver altså på en måde sat i fængsel (En Prison).

Her er et par eksempler: Lad os sige du spiller på sort og så lander kuglen på 0. Indsatsen på sort bliver så liggende på filten indtil næste omgang. Hvis kuglen lander på sort i anden omgang, så får du din indsats tilbage. Hvis det bliver rød har du tabt og bliver det 0 igen, så forbliver din indsats i fængsel.

En Prison-reglen nedsætter husets fordel til 1,35 procent på det europæiske roulettehjul. Det er de bedste odds du kan finde på casinoet.

Separator

HINT: DET KLOGESTE ER AT SATSE KLOGT

Hvis du elsker at spille på de ydre væddemål der giver pengene lige tilbage, så er det bedste roulettespil du kan finde et med ”surrender” og ”en prison”. Jeg anbefaler at de spillere, der kun spiller for fornøjelsens skyld, lader være med at spille på enkelte tal og bare spiller på lige-ulige, sort-rød eller høj-lav.

Hvorfor skulle man ikke udnytte, at man kan skære husets fordel i to? Hvis nu casinoet tilbyder dig en god deal, hvorfor skulle man så ikke være taknemmelig for det? Det giver jo slet ingen mening. Så her er mit slet skjulte råd: Spil på de væddemål, der giver den laveste fordel til huset.

Hvorfor skulle man ikke udnytte, at man kan skære husets fordel i to? Hvis nu casinoet tilbyder dig en god deal, hvorfor skulle man så ikke være taknemmelig for det?

Separator

NÅR MAN KØBER JETONER

På mange amerikanske casinoer benytter man et særligt sæt roulette-jetoner som man normalt ikke ser på resten af casinoet. Spilleren bestemmer selv hvad jetonerne er værd og hver spiller har deres egen farve.

I Europa er der ikke normalen og typisk er jetonerne de samme ved rouletten som de, der benyttes i resten af casinoet. Det kan ind i mellem forvirre nogle croupierer og få spillerne til at kalde dem øgenavne.

"No more bets”

Når man først har fået sine jetoner, så kan man gå i gang med at spille. Det gør man ved at lægge sine jetoner på felterne foran sig. På et tidspunkt siger croupieren ”No more bets” eller på fransk ”Riensneva plus” og så skal man holde op med at lægge indsatser på filten.

Hvis nogen lægger en indsats efter at croupieren har sagt ”No more bets,” så bliver spillerens hånd hugget af og efterlader et frygteligt rod på bordet. (Sludder, jeg skulle bare lige se om I var vågne. Indsatsen er så selvfølgelig ugyldig, ikke andet.) Normalt siger croupieren ”no more bets” når kuglen triller rundt i den øverste cirkel på hjulet.

ROULETTE SCORETAVLER

Rigtigt mange spillere holder af at holde øje med kuglen mens den ruller rundt og til sidst hopper på plads i et af de små rum med et tal. Det er nok et levn fra dengang man brugte hjul til at forudsige fremtiden. Nogle af de mere moderne borde har en Tv-skærm over bordet så de spillere der står længere væk, kan følge med i spillet.

Nu om dage er det også ret almindeligt at se scoretavler med lister over de sidste 16 til 20 numre. Det lader spillerne beregne trends og hjælper dem med at satse.

Visse steder er der også scoretavler der fortæller dig hvilke numre der er kommet ud på samtlige borde på casinoet!

På de fleste casinoer er der ofte en oversigt over hvilke tal der er kommet sidst ud på rouletten og ofte også, hvor mange gange de er kommet ud i løbet af en aften.

Separator

ROUELTTENS OPBYGNING: HJULENE

Selve roulettehjulets layout har intet at gøre med den måde tallene er arrangerede på. Hvis du tager et kig på de foregående billeder af roulettehjul vil du se, at tallene er meget spredte og på ingen måde i numerisk rækkefølge. Generelt er spillerne mere interesserede i at lægge deres indsatser på dugen (se på de forskellige layout) uden hensyn til hvordan tallene er arrangerede på hjulet. Som vi skal se senere, er det måske noget af en fejl.

I tidligere tider vidste casinoerne at hjulene med tiden kunne blive skæve. Det betød at nogle af de små rum ville fange flere kugler end andre, eller at kuglen på grund af en ubalance i hjulet, ville lande oftere i en bestemt del af hjulet end andre.

Hvis en spiller derfor valgte at fokusere på filtdugens layout i stedet for at se nærmere på hjulet, så ville casinoet fortsætte med at vinde. Der var dog spillere der fandt ud af hvordan man kunne læse hjulet og begyndte at vinde. Sådanne spillere kunne faktisk sprænge banken på casinoet.

Lad os lige se en gang på tallenes placering. Først på det amerikanske hjul og derefter på det europæiske roulettehjul med et enkelt nul.

Separator

Se tallenes placering på det amerikanske roulettehjul og forstå hvordan du bør satse

TALLENES PLACERING PÅ DET AMERIKANSKE ROULETTEHJUL

  • Der er 38 nummererede felter som kuglen kan lande i: 1-36, 0 og 00.
  • Halvdelen af tallene er røde, den anden halvdel er sorte og for det meste er 0 og 00 begge grønne. Der findes hjul hvor nullerne er blå.
  • Man kan se at de lige og ulige tal sidder næsten lige overfor hinanden. Hvis du finder 34, så kan du se at det sidder næsten lige over for 33. Find så 36 og se hvordan det næsten sidder lige overfor 35.
  • Det er dog ikke helt perfekt for 18 og 19 er kun adskilt af tallet 33.
  • Par af lige tal sidder skiftevis med par af ulige tal, bortset fra omkring 0, der adskiller 2 og 28, og 00 der adskiller 27 og 1.
  • Farven på tallene matcher tallenes farve på dugen. Farverne bruges kun i forbindelse med et væddemål, nemlig sort-rød.

TALLENES PLACERING PÅ DET FRANSKE OG EUROPÆISKE ROULETTEHJUL

  • Der er 37 nummererede felter som kuglen kan lande i: 1-36 og 0.
  • Halvdelen af tallene er røde, halvdelen er sorte og nullet er grønt eller blåt.
  • Placeringen af nogle af tallene er lige som på det amerikanske hjul, hvor de ulige tal sidder direkte overfor de lige tal. For eksempel sidder 27 overfor 28. Det er dog ikke hovedreglen på det europæiske hjul.
  • Farven passer med tallenes farve på filtdugen. Den bruges kun i sammenhæng med væddemålet rød-sort.
Se tallenes placering på det franske og europæiske roulettehjul og lær, hvordan du bør satse for at opnå den succes på rouletten

Separator

VIGTIGE POINTER

  • Layoutet på filtdugen er ikke bygget op omkring det samme mønster som fordelingen af tallene på selve hjulet.
  • På dugen er tallene arrangeret i numerisk orden. På hjulet er tallene arrangeret tilfældigt.
  • De indre væddemål er når man satser direkte på et eller flere tal.
  • De ydre væddemål er når man satser på kategorier såsom høj - lav, lige - ulige, sort - rød, første dusin, andet dusin osv.

Separator

Hvad er husets fordel på amerikansk roulette? Hvad er forskellen mellem den måde tallene er arrangeret på filten og på selve hjulet? Test dig selv og din viden om roulette her

Quiz

1. Hvordan opnår casinoerne deres fordel på rouletten?
2. Hvad er forskellen mellem den måde tallene er arrangeret på filten og på selve hjulet?
3. Hvilket væddemål bestående af fem tal kaldes også for ”udyret”?
4. Hvad sker der når et casino tillader overgivelse (surrender)?
5. Hvad sker der når et casino tillader ”en prison”?
6. Hvad betyder en fordel på 2,70 procent og på 5,26 procent egentligt i kroner og øre?
7. Hvad er et indre væddemål?
8. Hvad er et ydre væddemål?
9. Hvor stor sandsynlighed er der for at du vinder et væddemål på lige penge på et amerikansk roulettehjul?
10. Hvor stor sandsynlighed er der for at du vinder et væddemål på lige penge på et europæisk roulettehjul?

SVAR

1. Casinoerne opnår deres fordel ved ikke at udbetale de virkelige odds. De skærer en bid af til sig selv. På et væddemål hvor oddsene egentligt er 37 til en, giver de kun den vindende spiller 35 til 1 i udbetaling. Husets fordel ligger så på 5,26 procent. På det europæiske roulettejul er udbetalingen også 35 til 1, mens de sande odds er 36 til 1. Det giver altså huset en fordel på 2,70 procent.
2. På selve dugen er tallene arrangeret i numerisk orden fra 1 til 36 mens nul og dobbelt nul er øverst oppe på filten. Tallene er altså ikke arrangeret som på hjulet. På hjulet sidder tallene for det meste overfor hinanden.
3. Kombinationen af tallene 0 ,00, 1, 2 og 3 sammen kaldes for udyret. Det er her huset har den største fordel på hele 7,89 procent.
4. Hvis kuglen lander på 0 eller 00 så gives halvdelen af indsatsen på sort-rød, høj-lav og lige-ulige tilbage til spilleren. Det halverer husets fordel i spillet.
5. En prison-reglen halverer også husets fordel. Hvis kuglen triller ned på nul, så låses indsatsen fast til næste omgang. Hvis spilleren så vinder i omgangen efter, så får han eller hun sin indsats tilbage. Hvis ikke er indsatsen tabt. Hvis udfaldet er nul endnu en gang, så forbliver indsatsen låst.
6. En husets fordel på 2,70 procent betyder at spilleren må forvente at tabe 2,70 kr. for hver 100 kr. der satses. En fordel på 5,26 betyder på samme måde at spilleren må forvente at tabe 5,26 kr. for hver 100 kr. satset.
7. Et indre væddemål er når man satser direkte på et eller flere af tallene.
8. Et ydre væddemål er når man satser på de forskellige kvaliteter som høj-lav, lige-ulig eller rød-sort.
9. I væddemålene om lige penge på amerikansk roulette vinder man 18 gange og taber 20 gange.
10. I væddemålene om lige penge på europæisk roulette vinder man 18 gange og taber 19 gange.*

Separator

Af
Frank Scoblete