Sådan spiller du blackjack

Sådan spiller du blackjack

Her kan du finde alt, du behøver at vide om blackjack regler, spillets historie og hvordan du bør opføre dig når du spiller blackjack på et casino.

De grundlæggende regler for blackjack:

 

  1. Blackjack begynder med at spillerne gør deres indsats.

  2. Dealeren giver to kort til hver spiller og derefter to kort til sig selv (et kort med billedsiden opad, det andet med billedsiden nedad).

  3. Herefter skal spilleren beslutte sig for at stå, bede om yderligere et kort (hitte), overgive sig, double-down eller splitte sine kort.

  4. Dealeren er den sidste til at agere.Han skal tage endnu et kort hvis den samlede værdi af hans hånd er 16 eller derunder og stå, hvis den er mellem 17 og 21.

  5. Spilleren vinder når hans eller hendes hånd har en højere værdi end dealerens, eller de har 21 eller mindre og dealeren er gået bust (dvs. gået over 21)

Er du klar til at lære de grundlæggende regler for blackjack? Her på siden finder du alt du behøver at vide om blackjack regler, blackjack historie og meget mere. I dag et det almindeligt at kortene i blackjack gives fra en kortstok med flere kortspil. Sådan har det dog ikke altid været – læs mere her ➔

SÅDAN BEGYNDER DU MED BLACKJACK

I dette afsnit kommer du til at lære noget om:

Blackjacks historie, i særdeleshed om spillets oprindelse, hvordan ”21” blev til ”blackjack” og hvem der var pioner inde for udviklingen af den første grundlæggende strategi for blackjack. Hvorfor blackjack ”adskiller” sig fra de andre casino spil og hvordan man kan udnytte denne forskel. Hvordan casinoerne har en indbygget fordel og hvad man kan gøre for at modvirke den.

Før du rigtigt kan gå i gang med at spille blackjack, så er det vigtigt at forstå hvordan spillet forløber. Det er især vigtigt at kende de grundlæggende blackjackregler, målet med spillet og et par almindelige retningslinjer for hvordan man gør, når man spiller.

BLACKJACK REGLE

Jeg ryster ofte på hovedet i foragt, når jeg sidder og læser i de brochurer, man kan finde på mange casinoer, der forklarer ”Sådan spiller du blackjack.” De siger alle sammen, at hovedmålet i blackjack er at komme så tæt på 21 som muligt. Sludder!

Målet i blackjack er: at slå dealeren ved enten

1) at have en hånd med en højere værdi end dealerens
2) ikke at komme over 21 når dealeren gør det.

 

KORTENES VÆRDI

Alle kortene gælder for deres pålydende i blackjack. Billedkortene tæller for 10 og Esserne kan tælle for enten 1 eller 11. Kuløren er helt uden betydning i blackjack. Den totale værdi af hånden er den samlede værdi af alle kortene, spilleren har på hånden. En hånd bestående af 4, 5 og 8 har en værdi på 17. En hånd bestående af en Dame og en 5’er har en værdi på 15. Man går altid ud fra at Esset gælder for 11, med mindre det får håndens værdi til at stige over 21. Så tæller man Esset for 1. I blackjack gælder alle kortene for deres pålydende. Billedkortene tæller for 10 og Esserne kan tælle for enten 1 eller 11.

BUST

Når spillerens eller dealerens hånd har en samlet værdi over 21, så siger man at vedkommende er gået bust. Nogle gange anvendes udtrykket ”Break” (”knæk”), når dealerens hånd kommer over 21. Hvis en spiller som udgangspunkt fik en 10’er og en 6’er, og derefter trækker en 9’er, så er spilleren bust (dvs. hans hånd har en samlet værdi på 25).

HARD VS SOFT HÅND

En ”hard” (hård) hånd, er enhver hånd der ikke indeholder et Es, eller hvis den gør, så tæller Esset for 1. Det kan for eksempel være 10-8, der kaldes for en ”hard 18.” 5-Es-10-2 er også en hard 18. Enhver hånd der indeholder et Es, der tælles som 11 kaldes for en ”Soft” (blød) hånd. Det kan for eksempel være en hånd bestående af Es-5. Es-2-5 er en soft 18,og 3-2-Es-3 er en soft 19. Når du får dine to første kort og et af dem er et Es, så skal du altid tælle Esset som 11. Hvis du begynder med en blød hånd, så sker det ofte at den omdannes til en hård hånd, hvis du tager flere kort. Lad os for eksempel antage, at en spiller får tildelt Es-5, hvilket er en soft 16, og derefter tager endnu et kort. Lad os antage at det ekstra kort var en 6’er. Så sidder spilleren med en hard 12. Det vil altså sige, at du aldrig kan gå bust med en soft hånd. Grunden til at man skal kende forskel på en soft og en hard hånd i blackjack er fordi, den grundlæggende strategi ofte er forskellig. Også selv om værdien af de to hænder er den samme. For eksempel spiller man 10-6 (hard 16) på en anden måde end Es-5 (Soft 16).

BLACKJACK - SÅDAN SATSER DU

Blackjack spilles ved et halvrundt bord dækket med filt, hvor der normalt er plads til maksimalt syv spillere. På filten er der en cirkel eller en firkant som markerer stedet hvor man lægger sin indsats.

Blackjack spilles ved et halvrundt bord dækket med filt, hvor der normalt er plads til maksimalt syv spillere. På filten er der en cirkel eller en firkant, der markerer stedet, hvor man lægger sin indsats. Her placerer man de chips, man ønsker at satse på den næste hånd. Den uddannede casino dealer er ansvarlig for at give kortene. Han eller hun følger strikse regler for uddeling af kortene, indsamling af de tabende indsatser, udbetaling af gevinster samt den almindelige ro og orden ved bordet.
 
På langt de fleste casinoer kan man ikke bruge kontanter til at spille med. Man skal anvende casino chips eller særlige checks. For at købe chipsene, skal man bare sætte sig til rette ved blackjack bordet og vente på at dealeren bliver færdig med den igangværende omgang. Derefter lægger man sine kontanter foran dealeren og beder ham eller hende om chips i stedet for. Så veksler dealeren dine kontanter om til chips og skubber dem over imod dig. Sørg for at dine chips er stakket pænt foran der, hvor du sidder. De fleste casinoer tillader spilleren at spille på flere hænder, hvis der altså er tomme pladser ved bordet. Hvis spilleren ønsker at spille på flere hænder samtidigt, skal han placere en indsats i hver enkelt indsatsfelt, hvor han vil have kort. På langt de fleste casinoer er det et krav om, at spilleren satser mindst det dobbelte af minimumsindsatsen på hver hånd, når han spiller på mere end en hånd.

CHIPSENES VÆRD

Chipsene (jetonerne) der anvendes når man spiller blackjack på casino er ofte farvet i forskellige farver, så det er let at kende forskel på deres værdi.

På langt de fleste casinoer er chipsene (også kaldet jetoner) farvet i forskellige farver, der angiver deres værdi. For der meste er deres pålydende værdi også påtrykt. En hvid chip er for eksempel normalt 1 $ værd, en rød chip er 5 $, en grøn chip er 25 $ en sort chip er 100 $, en lilla er 500 $ og en orange er 1.000 $.


De forskellige chips har ofte navne som ”Nickel”, ”quarter”, ”blacks”, ”Barneys” eller ”Pumpkin”. Det er dog kun på amerikanske casinoer, at lige nøjagtigt disse navne anvendes.

 

ANTALLET AF KORTSPIL

Ethvert bord bør være udstyret med et skilt, der fortæller hvad den højeste og den laveste tilladte indsats er. Hvis man for eksempel spiller ved et bord hvor den laveste tilladte indsats er 25 $, så kan man ikke benytte en rød chip på 5 $. Her skal man mindst spille med en grøn chip med en værdi på 25 $ eller selvfølgelig fem af de røde. Sørg for at tjekke indsatsbetingelserne før du sætter dig til rette ved et givent bord.

Før kortene kan gives, skal alle deltagende spillere gøre en indsats ved at placere det ønskede antal chips på indsatsfeltet. Herefter får hver spiller og dealeren to kort. Det ene af dealerens kort (kaldet dealerens åbne kort) gives altid med billedsiden opad, så alle spillerne kan se hvor meget det er værd. Dealerens andet kort, kaldet dealerens lukkede kort, kan ikke ses. Spillerens to kort gives enten med billedsiden opad eller nedad.

I spil hvor kortene gives fra en kortstok (normalt bestående af 4, 6 eller 8 kortspil), så gives spillernes kort med billedsiden opad. Her bør man ikke røre ved sine kort. I de spil hvor dealeren giver kortene fra hånden og hvor der for det meste kun anvendes et eller to kortspil, gives spillernes kort normalt med billedsiden nedad. I disse spil er det tilladt for spilleren at røre ved kortene. Man må dog kun benytte en hånd og kortene skal forblive over bordet.

Når spilleren har set sine to første kort og set værdien af dealerens åbne kort, er tiden kommet til at tage en beslutning.

HER HAR SPILLEREN FØLGENDE MULIGHEDER:

Hvordan angiver man, at man vil have et kort mere i blackjack? Læs om de forskellige håndtegn man anvender, når man spiller det populære spil på et rigtigt casino.

HIT

Dette betyder, at du vil have dealeren til at give dig endnu et kort. Når kortene gives fra en kortstok, så viser man dealeren at man vil have et kort ved at benytte pegefingeren og prikke let i bordet bag ens egne kort. I de spil hvor man må holde kortene i hånden, kører man forsigtig kanten af kortene fra side til side på filten.

SPLIT - SÅDAN DELER MAN ET PAR

Hvis du får to ens kort (for eksempel to 6’ere eller to Esser), så må du dele dine kort i to. Når du laver en split, skal du placere endnu en indsats svarende til den oprindelige indsats på den nye hånd. Når man deler et par, så spiller man hver enkelt kort som en individuel hånd. Man må dermed tage så mange kort som man vil til hver enkelt hånd. Det gælder dog ikke altid for to Esser.Mange casinoer tillader kun at man trækker yderligere et kort, når man deler to Esser. Hvis du for eksempel får to 8’ere og vælger at dele dem, så sidder du med to hænder der begge har en værdi på 8. Du skal først spille den højre af de to nye hænder helt færdig, før du må spille den anden. I spil hvor der spilles med en kortstok, viser man at man vil splitte ved at lægge endnu en chip ved siden af den oprindelige. I spil hvor kortene gives fra hånden, smider man sine kort på bordet med billedsiden opad og gør så den anden indsats. De fleste casinoer tillader også at man splitter to kort med en værdi på 10, såsom Knægt-Dame eller Dame-Konge. Vi vil dog snart vise dig hvorfor deling af sådan et par ikke kan anbefales.

Hvordan angiver man, at man vil stå, når man spiller blackjack på et rigtigt casino? Lær de små fifs og tricks til blackjack her.

STÅ (STAND)

Dette betyder, at du er tilfreds med de to kort du har fået tildelt, og at du ikke ønsker at foretage dig yderligere. I spil med flere kortspil i kortstokken viser man dette, ved at vifte hånden over kortene. I spil med et eller to kortspil skubber man sine kort ind under de chips, man har placeret i indsatsfeltet.

Hvordan laver man en split i blackjack? Lær at fremstå som en professionel spiller allerede fra den første gang du sætter dig til rette ved blackjackbordet.

DOUBLE DOWN

Denne mulighed gør det muligt at fordoble den oprindelige indsats, men samtidig må du kun modtage yderligere et kort. På langt de fleste casinoer må du kun lave en double-down efter du har fået dine to første kort og før du får endnu et kort. For at vise dealeren at du ønsker at lave en double-down, skal du blot lægge det samme antal chips ved siden af dine oprindelige chips. Når der gives kort fra hånden, viser d,u at du vil lave en double down ved at smide dine kort på bordet og derefter gøre endnu en indsats.
 
Casinoerne tillader ofte, at du satser mindre end din oprindelige indsats, men som vi vil vise dig her, så er det ikke en god ide.

 

Hvad er en double down i blackjack? Lær at spille som en professionel fra begyndelsen. Læs mere her ➔

OVERGIVELSE (SURRENDER)

Indimellem kan man også vælge at overgive sig. Det tillader spilleren at opgive sin hånd, samtidig med at han eller hun kun taber halvdelen af den oprindelige indsats. De fleste steder kan spilleren dog først overgive sig efter dealeren har tjekket sine kort og sikret sig, at han ikke har en naturlig blackjack. Dette kaldes for sen overgivelse eller latesurrender. Så snart spilleren har fået endnu et kort, er det ikke længere muligt at overgive sig. Hvis dealeren sidder med en blackjack, så kan man heller ikke overgive sig.

Hvis du ønsker at overgive dig, så skal du bare sige ”surrender” til dealeren. På nogle casinoer skal man give tegn, når man overgiver sig. Det gøres ved at tegne en linje på filten med fingeren fra venstre til højre. Når en spiller overgiver sig, fjerner dealeren hans kort fra bordet og tager samtidig halvdelen af spillerens indsats. Herefter er spilleren ikke længere med i runden. Der findes også en anden form for overgivelse, der kaldes for tidlig overgivelse eller earlysurrender. Her må spillerne overgive sig før dealeren tjekker sine kort, og dermed ved om han eller hun har en blackjack. Tidlig overgivelse er en mere favorabel løsning for spilleren end sen overgivelse. Du kan læse mere om emnet her

Hvad er forskellen på tidlig og sen overgivelse (surrender) i blackjack? Har det nogen betydning for hvor meget man kan vinde? Få det fulde overblik her.

 

FORSIKRING (INSURANCE)

Når dealerens åbne kort er et Es, så spørger han eller hun om spillerne ønsker at tegne en forsikring. Dette er egentlig et sidevæddemål, hvor spillerne kan spille på om dealeren har et lukket kort med en værdi på 10 eller ej. Man kan satse et mindre beløb, eller et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige indsats, man gjorde på hånden. Hvis du ønsker at tegne forsikring, altså spille på om dealeren har en naturlig blackjack, så skal du bare placere dine chips på forsikringslinjen, som du finder lige over indsatsfeltet. Du vinder dit væddemål, hvis dealeren har et lukket kort med en værdi på 10. Forsikringsvæddemålet giver indsatsen 2:1 gang tilbage.

LIGE PENGE

Når spilleren har en hånd med blackjack og dealerens åbne kort er et Es, så spørger dealeren om spilleren vil have ”lige penge” (evenmoney). Det betyder at dealeren helt automatisk giver dig 1 til 1 på din indsats, før han eller hun tjekker om hånden er en naturlig blackjack. Siger du god for lige penge, så kan du få det samme ud af det, som hvis du vinder forsikringsvæddemålet.
Sådan vinder du og sådan taber du i blackjack. Læs alt du behøver at vide om det populære casinospil og få succes hver eneste gang du spiller.

REGLER FOR DEALEREN

I modsætning til spilleren, så har dealeren i blackjack ingen rådfrihed. Casinoets regler siger, at hvis værdien af hånden er mindre end 17, så skal dealeren tage endnu et kort. Er værdien på hånden mellem 17 og 21, så skal dealeren stå.På nogle casinoer skal dealeren stå på en soft 17, mens de andre steder skal tage endnu et kort. Det er i spillerens interesse, at reglerne siger, at dealeren skal stå på en soft 17, mens de andre steder skal tage endnu et kort. Det er i spillerens interesse, at reglerne siger, at dealeren skal stå på en soft 17.

SÅDAN VINDER MAN OG SÅDAN TABER MAN EN HÅND

Hvis værdien af spillerens hånd kommer over 21, så har vedkommende automatisk tabt. Hvis spillerens hånd har en højere værdi (under 22) end dealerens, så vinder spilleren og får odds 1 til 1 i udbetaling. Hvis spilleren og dealerens hånd har samme værdi, så er hånden uafgjort (tie/push), og spilleren får lov til at beholde sin hånd. Hvis kun spilleren har en naturlig blackjack, så får han eller hun 3.2 eller i sjældne tilfælde 2:1 i udbetaling.

 
Hvis du er nybegynder, skal jeg på det kraftigste anbefale, at du læser det næste afsnit om blackjack etikette.
 

 BLACKJACK ETIKETTE

 

Blackjack har sit helt eget forløb, sine egne regler og en særlig etikette for hvordan man opfører sig ved bordet. Disse ting er essentielle for at sikre, at spillet forløber sikkert og uden snyd.Casino-spillet blackjack har sit helt eget forløb, egne regler, egen etikette og spillestrategier. Alt dette er essentielt for at sikre, at spillet forløber sikkert og uden snyd. Etikette dækker over den almindelige opførsel ved bordet, så du ikke tiltrækker dig vrede fra dine medspillere eller dealeren. Her giver vi dig en liste over mange af de begynderfejl som nye spillere begår. Vi håber at den vil hjælpe dig til at undgå dem.
Når man spiller blackjack på et rigtigt casino er der visse ting man bør undgå at gøre. Lær om de mest almindelige begynderfejl her ➔

GIV IKKE PENGENE DIREKTE TIL DEALEREN

Alle handlinger med kontanter skal være klart synlige for overvågningskameraerne. Du bør derfor altid placere kontanter på filten uden for indsatsområdet, og sige til dealeren hvilken type chips du ønsker.

 

HOLD IKKE KORTENE I BEGGE HÆNDER

I de spil hvor kortene gives med billedsiden nedad, altså spil med et eller to kortspil i kortstokken, må man kun holde kortene i een hånd, aldrig to.

RØR IKKE VED KORTENE

Når kortene gives fra en kortstok med fire eller flere kortspil, så gives de normalt med billedsiden opad. Der er to grunde til at kortene gives på denne måde. For det første så undgår man, at spilleren kan snyde ved at mærke eller bytte kortene. For det andet, så hjælper det spillet til at forløbe hurtigere, da dealeren hurtigt kan annoncere værdien af hver enkelt spillers hånd. Der er ingen grund til at røre ved kortene, så lad være.

FJERN IKKE KORTENE FRA BORDET

Kortene i din hånd skal til alle tider være synlige for dealeren og for overvågningskameraerne. Derfor bør du for eksempel aldrig holde kortene i dit skød eller under bordkanten.

 

Når man spiller blackjack på et rigtigt casino er der visse ting man bør undgå. Placer for eksempel aldrig din mobil på bordet og lad være med at lege med dine chips.

LÆG ALDRIG TING PÅ BORDET

Tegnebøger, tasker og andre genstande bør du holde på dig selv eller ved siden af. Små dametasker kan placeres i skødet. Det er okay at have en drink med ved bordet, men den bør placeres i den dertil beregnede holder. Dermed undgår du at spilde noget på bordet.

RØR ALDRIG VED DINE CHIPS EFTER DU HAR GJORT DIN INDSATS OG KORTENE ER GIVET

Din oprindelige indsats skal forblive på bordet indtil spillet er afgjort. Når dealeren begynder at give kortene, så er det tegn til, at du ikke må røre ved dine chips indtil omgangen og den nærværende hånd er afgjort.

SIG IKKE ”HIT” VED BORDET

Det er helt ok at sige ”hit me”, når du spiller med vennerne hjemme i køkkenet, men den går altså ikke på casinoerne. Af sikkerhedsgrunde skal du altid bruge de ovenfor beskrevne håndsignaler for at angive, hvordan du ønsker at spille din hånd. På mange casinoer er der et overvågningskamera, et såkaldt ”eye in the sky,” der af sikkerhedsgrunde bruges til at optage spillernes håndsignaler. Hvis dine håndsignaler ikke stemmer overens med det du siger, så kan det opfattes som misledende, så hold dig til håndsignalerne og ikke ord.

LÆG IKKE EN STØRRE CHIP OVENPÅ EN MINDRE CHIP I INDSATSOMRÅDET

Hvis du satser med to eller flere chips af forskellig værdi, så skal du altid placere den større chip i bunden af stakken.

Når du spiller blackjack, så lad ikke dit uheld gå ud over dealeren eller dine medspillere – det er jo ikke deres skyld at kortene ikke er med dig!

LAD IKKE DIT UHELD GÅ UD OVER DEALEREN ELLER DINE MEDSPILLERE

Det er jo ikke deres skyld at du taber. Højst sandsynligt er du bare inde i en dårlig stime af kort, det sker for alle blackjack spillere.

SÆT DIG IKKE TIL BORDET OG GØR EN INDSATS MIDT I EN KORTSTOK

På nogle casinoer er dette forbudt og der er et skilt på bordet hvor der står ”No mid-ShoeEntry.” Hvis der ikke er noget skilt, så er det almindelig høflighed, at man først spørger sine medspillere, om de har noget imod man sætter sig ned. Det er fordi de fleste spillere lider af den noget irrationelle overtro, at kortstrømmen vil ændre sig, hvis en spiller slutter sig til spillet midt i en kortstok og dermed vil gøre, at de taber.

FORTÆL ALDRIG DINE MEDSPILLERE HVORDAN DE SKAL SPILLE DERES HÅND

Det er deres penge og de er i deres fulde ret til at spille, som de har lyst til. Hvis en medspiller på den anden side beder dig om råd, så er det okay at give det.

RYGNING

Hvis du er ryger, så vær venlig overfor dine medspillere og overfor dealeren, at blæse røgen væk fra dem. Nogle casinoer har særlige ryger-borde, så før du tænder op i smøgen, så find lige ud af om det er OK.

Nu hvor du har lært reglerne for blackjackog lidt om hvordan man bør opføre sig ved bordet, så skal vi se nærmere på spørgsmålet: ”Af alle de fede casino spil, hvorfor skal jeg vælge blackjack?”
 

HVORFOR SPILLE BLACKJACK?

Med det helt enorme udvalg af forskellige casino spil både på de landbaserede casinoer og online, så er dette et essentielt spørgsmål at besvare. Så hvorfor skulle man overhovedet spille blackjack? Fordi blackjack i grunden er:
  • Matematisk forskelligt fra alle andre casino spil.
  • Et meget bedre spil for spillerne på grund af matematikken.
Er der forskel mellem blackjack og roulette og hvilket spil giver de bedste chancer for at vinde?

ROULETTE VS. BLACKJACK

Lad mig kort forklare hvorfor blackjack er ”matematisk forskelligt” fra andre spil, ved at sammenligne det med amerikansk roulette. På et typisk amerikansk roulette-hjul er der 38 tal, nemlig tallene fra 1 til 36, 0 og 00. Lad os antage, at du satser et beløb på dit yndlingstal 8. Matematisk set har du en 1 til 38 chance for at kuglen triller ned på tallet 8. Oddsene er konstante og ændrer sig ikke, lige meget hvor mange spins der går forud. Man kan sige at roulette-kuglen ikke har en hukommelse. Matematikerne ville sige at roulette er et spil der forløber i en ”uafhængig proces”, fordi udfaldet af hvert spin er uafhængigt af de foregående spin. I tillæg hertil, så er det karakteristisk for casino spil med ”uafhængig proces”, at der matematisk set (forudsat at huset arbejder helt ærligt):

  • Ikke er noget spille- eller indsatssystem, der kan mindske husets fordel.
  • Altid er en negativ forventning for spilleren (det vil sige, at de i det lange løb taber flere penge end de vinder).

Man kan sige det samme også gælder for mange af de andre casino spil, nemlig at de forløber efter en uafhængig proces og derfor ikke kan slås i det lange løb. Det er her, hvor blackjack giver os håb. Det er fordi processen i blackjack forløber i en ”matematisk afhængig proces,” hvilket gør det muligt at slå huset. Lad mig forklare ved hjælp af endnu et eksempel.

 

I modsætning til andre casinospil, så forløber blackjack efter en matematisk afhængig proces. Det gør det muligt at beregne en strategi til at slå spillet.MATEMATISK AFHÆNGIGHED I BLACKJACK

Lad os antage, at du satte dig ned for at spille blackjack med et enkelt kortspil, og ventede på at dealeren havde blandet kortene, før du gør din første indsats. Hvad er chancen for at du får en naturlig blackjack (en hånd bestående af to kort, altså et Es og et kort med en værdi på 10)? Matematisk set er chancen for at du får en naturlig blackjack 1 til 21. Lad os nu antage at alle fire Esser bliver spillet i løbet af den første omgang. Hvor stor er sandsynligheden så for, at du får en blackjack? Den er lig nul, for der er ingen Esser tilbage blandt de u-spillede kort. De blev alle brugt op i den foregående runde. Med andre ord, så er dine vinderchancer i enhver given hånd afhængig af hvilke kort der blev spillet i den/de foregående runde(r). Det betyder at blackjack er karakteriseret ved matematisk afhængighed. (Det er noget helt andet end i roulette-eksemplet.)

 

BLACKJACK HANDLER OM EVNER

Blackjack handler om evner. Ved at læse bøger og lære den grundlæggende strategi kan du nemlig blive bedre til at spille blackjack.Som du vil lære i løbet af de næste kapitler, så har de allerede spillede kort stor betydning for dine vinderchancer i næste spil. Når man tager det i betragtning, så virker det logisk, at viden om hvilke kort der er gået, giver mulighed for at justere indsats- og spillestrategien for derved at optimere chancerne for at vinde flest mulige penge i den kommende omgang. Det kan godt være, at det lige nu virker en lille smule indviklet, men alting skal nok blive helt klart i løbet af de næste kapitler. Lige nu er det bare vigtigt at huske på følgende facts om blackjack: 

  • Det er et spil om evner, ikke kun held.
  • Ved at benytte særlige spille- og indsatsmønstre er det muligt at ændre på oddsene i din egen favør. Dette er ikke muligt i noget andet casinospil.

 

Ved at benytte særlige spille- og indsatsmønstre er det muligt at ændre oddsene i blackjack i din egen favør. Det er ikke muligt i nogen af de andre casinospil.HVORFOR SPILLE BLACKJACK?
FORDI:

  • ved at lære en simpel spille-strategi kan du minimere husets fordel til mindre end 1%.
  • Ved at lære at basere dine indsatser på sammensætningen af de allerede spillede kort, kan du opnå en matematisk fordel over casinoet.

Ja, du læste helt rigtigt. Du kan få husets fordel ned på næsten nul, og endda opnå en beskeden fordel, ved at lære hvordan du spiller din hånd, og hvor meget du satser på hver hånd.

 

Jeg er klar til at lære dig disse evner... Er du klar til lære dem?

FORSTÅ HUSETS FORDEL

SÅDAN FORSTÅS HUSETS FORDEL

Antag at du spiller blackjack med en indsats på 10 $. Dealeren giver dig 10-7 og hendes eget åbne kort er en 7’er. Du står på dine 17 og dealerens lukkede kort er en Dame, hvilket også giver hende 17 på hånden. Dine 17 går lige op med hendes 17. I blackjack-sprog hedder det en ”push” eller ”tie”, altså uafgjort. Når stillingen er uafgjort, så hverken vinder eller taber du din indsats. Lad os antage at du beholder de 10 $ på bordet i den næste omgang. Her begynder du med 9-6 på hånden, beder om endnu et kort og får en 7’er. Det giver i alt 22. Herefter får dealeren også 22. Igen har I nøjagtigt den samme værdi på hånden, men gæt nu hvad der sker? I modsætning til den forrige hånd hvor I begge havde 17, så taber du din indsats i denne omgang, fordi du gik bust (altså mere end 21) før dealeren.
 
Det er denne såkaldte ”double-bust” regel, der skaber husets fordel i blackjack. Spilleren skal handle først. Hvis spilleren går bust, så taber han eller hun, lige meget om dealeren går bust bagefter. Det er casinoets eneste fordel i blackjack. Hvis alt andet var lige, og spilleren efterabede de samme spilleregler som dealeren, så ville husets fordel i blackjack ligge på omkring 8%. Det er fordi spilleren og dealeren begge ville have omkring 28,3% sandsynlighed for at gå bust, hvis de spillede på samme måde. Derfor ville de begge gå bust på samme tid 0,283 X 0,283 eller ca. 8% af gangene og dealeren ville altså vinde.
 

Heldigvis, er reglerne i blackjack ikke 100% de samme for dealer som for spiller. Spillerne har visse fordele og muligheder, der ikke er tilgængelige for dealeren. SPILLERENS FORDELE

Heldigvis, er reglerne i blackjack ikke 100% lige. Spillerne har visse fordele og muligheder, der ikke er tilgængelige for dealeren. De inkluderer:

  • Spilleren får en 3 til 2 bonus i udbetaling ved blackjack, hvor dealeren kun får udbetalt 1 til 1 på en vindende blackjack.
  • Spilleren har muligheden for at fordoble sin indsats i favorable situationer (som når man får 11 på hånden med de to første kort). Dealeren kan derimod ikke lave en double-down.
  • Mulighed for at dele par. Dealeren kan ikke lave en split.
  • Spilleren kan stå på alle værdier mellem 12 og 16, hvor dealeren altid skal tage endnu et kort på 16 og derunder.

I blackjack får spilleren en bonus på 3-til-2 af sin indsats. Det mindsker husets fordel fra 8,0% til 5,7%.

BONUS

UDBETALING VED BLACKJACK

Bonusudbetalingen man får på en naturlig blackjack er selvfølgelig et stærkt fordelagtigt frynsegode. Spilleren behøver ikke foretage sig noget som helst andet, end at tage imod de ekstra penge som en naturlig blackjack giver. Det sker rundt regnet hver 21. omgang. Denne bonus på 3 til 2 til spilleren skærer omkring 2,3% af den oprindelige 8% fordel, og dermed er husets fordel nede på 5,7%.

Hvis du kender strategien for hvornår du bør stå eller hitte i blackjack, såkan du bringe husets fordel helt ned på 2,2%.

BRUG DEN RIGTIGE STRATEGI TIL AT BESTEMME OM DU SKAL STÅ ELLER HITTE

Ved at vide hvornår man skal stå, og hvornår man skal bede om endnu et kort kan spilleren skære yderligere 3,5% af husets fordel, så vi kommer ned på omkring 2,2%. Husk på, at spilleren selv bestemmer hvornår han eller hun vil stå eller hitte. Dealeren skal altid stå på 17-21 og tage endnu et kort på 16 eller derunder.

Hvis du kender strategien for hvornår du bør splitte et par eller lave en double down i blackjack så kan du sammen med andre foranstaltninger barbere husets fordel helt ned til 0,2%

BRUG DEN RIGTIGE STRATEGI TIL AT DELE PAR OG DOUBLE DOWN

Hvis du lærer den rette strategi for hvornår man skal lave en double down, så kan du slide yderligere 1,6% af husets fordel, og hvis du ved hvornår det er fordelagtigt at dele et par, så ryger der 0,4% mere. Dette efterlader huset med en fordel på 0,2% i spil med et kortspil i stokken

 

Kumulativ fordel til huset

I blackjack har huset en naturlig fordel, men det er faktisk muligt at reducere den kraftigt ved at benytte sig af en grundlæggende blackjack strategi.

Følgende giver dig en oversigt over hvordan det er muligt at reducere husets fordel i blackjack, ved at lære og benytte den rette grundlæggende strategi. (procentsatserne varierer let, afhængigt af antallet af kortspil i kortstokken og spillereglerne.)

Så meget er det muligt at skære af husets fordel i blackjack. Fra de oprindelige 8% kan du komme helt ned på 0,2% - hvis du altså kender den rigtige blackjack strategi!Forhåbentligt forstår du nu, hvor vigtigt det er at vide, hvornår man skal stå, lave en double down eller splitte, så du derved minimerer husets fordel. Du vil opleve, at du for det meste laver en double down eller deler dine par, når dealeren sidder med et lavt åbent kort (2-6). Grunden er, at dealeren går bust ca. 40% af gangene hvor han eller hun har et lavt åbent kort. Det øger dine chancer for at vinde med en double-down eller en split.
 

VÆRDIEN I AT LÆRE DEN KORREKTE STRATEGI

Her giver vi dig et eksempel på hvor mange penge du kan spare, hvis du følger den grundlæggende blackjack strategi.

Lad os antage, at den aktive spiller bruger 500 timer om året på blackjack og i gennemsnit satser 10 $. Lad os ligeledes antage, at den gennemsnitlige spiller kan spille 100 hænder i timen. Det er altså ensbetydende med at spilleren satser 500.000 $ i løbet af et år (100 hænder per time gange 500 timer gange 10 $ i gennemsnit). En spiller der følger den samme strategi som dealeren, men som får 3:2 på blackjack står overfor en fordel på 5,7% til huset. Det vil altså sige, at han står til at tabe 5,7% af 500.000 $ eller 28.500 $ (det er selvfølgelig et teoretisk tab - han kan tabe både mere eller mindre, men i gennemsnit vil spilleren altså tabe 28.500 $ over et år). På den anden side står så spilleren, der kender de rette blackjackstrategier for at stå / double / splitte. Han eller hun står over for en fordel på 0,2%-0,5% til huset alt afhængigt af hvilke specifikke regler der spilles efter. Her er det teoretiske tab altså kun på 1.000 $ - 2.500 $ og dermed en enorm besparelse. Man kan derfor sige, at spilleren der kender og benytter den grundlæggende strategi står til at vinde 26.000 $ over den spiller, der bare efteraber dealeren.Det kan spare dig for titusindvis af kroner, hvis du forstår at spille efter den grundlæggende strategi i Blackjack. Lær det hele her ➔

KAN SPILLEREN GØRE DET ENDNU BEDRE? JA, VED AT GØRE FØLGENDE:

  • Spil kun i spil med favorable regler, især spil med et eller to kortspil i kortstokken.
  • Udnyt de såkaldte ”comps” (altså frynsegoder) og andre særlige tilbud fra casinoet.
  • Lær den særlige teknik kaldet korttælling.

Jeg forklarer alle disse strategier i de senere kapitler. Lige nu er det tilstrækkeligt at huske på følgende: Casinoets indbyggede fordel på grund af double-bust-reglen kan minimeres til nærmest ingenting af den dygtige spiller.

 

BLACKJACK - SPILLETS HISTORIK

Der er indtil flere grunde til, at blackjack er det mest populære casino spil i verden: 

Der er forskellige blackjack regler for dealeren og for spilleren. Ved at udnytte de små forskelle kan man udradere husets fordel og tjene penge på casino.

  • Det er et enkelt spil at spille.
  • Det handler ikke kun om held, men også om evner.
  • Den mystik der omgærder korttælling og som gør det muligt at slå spillet, holder det fast i den offentlige opmærksomhed.

 

Det kan godt være du synes, at blackjack er det samme spil som for 70 år siden. Det er det bare ikke. Undervejs har spillet gennemgået mange små og et par store forandringer, der har gjort det til hvad det er i dag.

 

I FRANKRIG SPILLER MAN VINGT-ET-UNBlackjacks oprindelse er ikke helt klar. Mange mener, at spillet kan have sine rødder i det franske spil ”Vingt-et-un”, hvilket slet og ret betyder 21.

Blackjacks oprindelse er ikke helt klar. Mange mener, at spillet kan have sine rødder i det franske spil ”Vingt-et-un”, hvilket slet og ret betyder 21.

Spillet dukkede op på de franske casinoer i 1700-tallet. Reglerne for Vingt-et-un adskiller sig fra reglerne for blackjack, som vi kender dem i dag. Spillets mål er at få en naturlig hånd på 21, men forskellen ligger i, at spillerne satser efter (og ikke før), de får deres første kort. Dealeren har muligheden for at fordoble alle spillernes indsats, efter at han har set sit første kort. Ydermere skulle spillerne betale dealeren tre gange igen, hvis han havde en naturlig 21. Der er ikke desto mindre nogle ret klare forbindelser til moderne blackjack, nemlig kortenes værdi og det at man skal forsøge at nå til 21.

I ITALIEN SPILLER DE SYV-EN-HALVNogle mener at det italienske spil ”syv-en-halv” er forløber for blackjack og at brugen af ordet bust har sin oprindelse her.

På samme tid spillede italienerne et spil ved navn ”Syv-en-halv.”

Selve spillet:

  • Man benytter et særligt kortspil bestående af 40 kort
  • Billedkort tæller for et halvt point
  • Kortene fra 2 til 7 tæller for pålydende
  • Esserne tæller for 1 
  • 8’ere, 9’ere og 10’ere er ikke med.
  • Ruderkonge fungerede som en joker

Målet var at nå op på 7,5 point. Hvis spillerens hånd kom over 7,5 havde han automatisk tabt. Mange mener at ordet ”bust”, der også benyttes i blackjack stammer fra dette spil.

SPANIARDS PLAY ONE-AND-THIRTYDet spanske spil ”En-og-tredive” minder på mange måder om blackjack. Målet med spillet er at komme så tæt på 31 med tre kort i samme kulør.

Et andet spil der på mange måder minder om blackjack er det spanske ”En-og-tredive.” Spillet blev først spillet i Spanien og Irland i det 15. århundrede, men der er helt sikkert mange der kender det fra deres barndom her i Danmark. Her får spillerne tre kort hver. Målet med spillet er at komme så tæt på 31 med tre kort i samme kulør.

 

SKIFTET FRA ”21” TIL ”BLACKJACK” Hvordan blev ”21” til Blackjack? Svaret er ganske enkelt: Nye regler skabt for at lokke spillerne til betød en ændring i spillets navn.

Populariteten af Vingt-et-un spredte sig hurtigt over hele verden, men navnet blev sært fordrejet. I England blev spillet snart kendt som ”Van John” og i Australien som ”Pontoon.”

Man mener,at spillet nåede frem til Nordamerika i begyndelsen af 1800-tallet, men det var ikke særligt populært på spillestederne. For at få spillerne til at prøve det nye spil, ændrede casinoerne på reglerne, og begyndte at give spillerne en bonus på 10:1, når de to første kort var enten Spar-knægt eller Klør-knægt sammen med Spar-Es. Det var derfor, amerikanerne begyndte at kalde spillet for ”blackjack.”

 

LEGALISERINGEN

I 1931 legaliserede staten Nevada hasardspil, og langsomt begyndte spillet at blive spillet på de lovlige casinoer i Las Vegas. Casino-ejerne kendte ikke meget til matematikken bag spillet, men de vidste, at de tjente styrtende med penge på blackjack. Faktisk tjente de alt for mange penge af en enkelt grund: Spillerne skulle handle før dealeren, og hvis spillerens hånd kom over 21, så havde han eller hun allerede tabt, lige meget hvordan det gik for dealeren. Casino-direktørerne var hurtige til at forstå, at de havde en lidt for stor fordel. Derfor fandt de på nogle nye blackjackregler, der favoriserede spillerne. Det var blandt andet reglen om, at en naturlig blackjack gav 3 til 2 og reglerne der tillod spillerne at lave en double-down og dele et par. Reglerne forblev de samme for dealeren. Han skulle stadig tage endnu et kort på 16 eller derunder og stå på alle hænder mellem 17 og 21. Disse nye regler gjorde hurtigt blackjack til et yderst populært spil. Matematikken bag spillet forblev dog et mysterie, da mange af casino-direktørerne var af den overbevisning, at det simpelthen var for svært at regne ud. Den overbevisning ændrede sig i 1956.

 

DE FIRE RYTTERE KOMMER TIL UNDSÆTNING“De fire ryttere fra Aberdeen.” var de første der udviklede en rimelig præcis grundlæggende strategi der gjorde det muligt at slå huset i blackjack.

Roger Baldwin, Wilbert Cantey, Herbert Maisel og James McDermott, kaldes i litteraturen ofte for “De fire ryttere fra Aberdeen.” Det var dem der først udviklede en rimelig præcis grundlæggende strategi for blackjack.

Det mest fascinerende ved deres bedrift var, at de havde gjort det udelukkende ved hjælp af gammeldags regnemaskiner. Disse pionerer beviste, at man i blackjack fandt de bedste odds, hvis spilleren fulgte et helt specielt regelsæt. Deres arbejde blev offentliggjort i 1956 i Journal of the American Statistical Society, og derefter året senere i bogen Playing Blackjack to Win. Selv om de fire ryttere ikke er særligt kendte iblandt almindelige mennesker, så blev de anerkendt af deres ligeværdige i 2008, hvor de opnåede en plads i Blackjack Hall of Fame.

 

BLACKJACK 1940 – 1960i 40’erne og 50’erne ændrede blackjack sig drastisk. Nogle ændringer blev almindeligt accepterede, mens andre aldrig vandt indpas.

I løbet af 40’erne og 50’erne var der enkelte spillere, der udviklede simple tællesystemer som hjalp dem til at slå blackjack. Den mest berømte var nok Jess Marcum, en atomfysiker fra firmaet Rand Corporation, der sagde sit job op for at spille professionelt. Det var dog Edward O. Thorp, der i 1962 udviklede og offentliggjorde det første stærke og vindende korttællingssystem (the “Ten Count”). Da Thorps bog kravlede hele vejen til toppen af listen over de bedst sælgende bøger hos New York Times, så ramte hysteriet for alvor casinoerne i Las Vegas. Den 1. april 1964 - man kunne næsten have troet det var en ondsindet aprilsnar - ændrede casinoerne drastisk reglerne for blackjack. 

  • Spillerne måtte pludseligt kun lave en double down på to kort, der tilsammen gav 11.
  • Man måtte ikke længere dele to Esser.

En af de ændringer af reglerne i blackjack, der fandt sted i 1960’erne var, at man begyndte at bruge fire eller flere kortspil i kortstokken.

Spillerne blev sure over ændringerne og holdt op med at spille. Casinoerne havde intet andet valg end at gå tilbage til de gamle blackjackregler, med en enkelt, men vigtig ændring: I stedet for at give kortene fra et kortspil i hånden, så begyndte mange steder at give fra fire kortspil i en samlet kortstok. Spillerne accepterede disse forandringer, og for første gang blev blackjack med flere kortspil i kortstokken normen på langt de fleste casinoer. Millioner af mennesker købte Thorps bog i den tro, at den gav dem den lette vej til millionerne. Men selv om hans bog virkede, så fandt mange mennesker det for indviklet og de gik tilbage til at spille på den gamle måde. Alligevel gav Thorps bog en stigning i populariteten af blackjack, hvilket ironisk nok også medførte en stigning i indtjeningen for casinoerne.

Da man først introducerede blackjack på casinoerne blev kortene givet fra et enkelt spil kort. Dealerne blandede kortene i hånden og gav dem til spillerne med billedsiden nedad.Da man første gang introducerede blackjack på casinoerne, blev kortene givet fra et enkelt spil kort. Dealerne blandede kortene i hånden og gav dem til spillerne med billedsiden nedad. Derefter ville spillerne samle deres kort op i hånden, se på dem og enten køre dem ind under chipsene, eller skrabe dem på filten mod sig selv, for at angive til dealeren om de ville stå eller have flere kort. En ubesejret blackjack gav 3 til 2 i udbetaling. I de tidlige dage skulle dealeren altid stå på en soft 17, og spillerne kunne lave en double down når de ville, selv efter en split. I mange år refererede man til dette spil som “standard Las Vegas Strip blackjack.” Men tiderne skiftede og det gjorde blackjack også. I de følgende kapitler udforsker jeg nogle af de forandringer, ikke kun i måden der spilles, men også i de teknikker der anvendes for at slå spillet.

VIGTIGE POINTER:

  • Målet i blackjack er at slå dealerens hånd, enten ved at have en stærkere hånd end dealerens eller en hånd, der ikke overstiger 21 når dealerens hånd gør det.
  • Spillerne har flere muligheder for at handle i blackjack hvilke inkluderer overgivelse (surrender), deling af par, double-down, at hitte og at stå.
  • Når man spiller blackjack på casino, så følger spillet en slagen gang, der er et særligt adfærdsmønster og sikkerhedsforanstaltninger, der alle sikrer at spillet forløber hæderligt og sikkert.
  • Ved at benytte en grundlæggende spille strategi er det muligt at mindske husets fordel til mindre end 1% (afhængigt af reglerne).
  • Blackjack handler til en vis grad om evner mere end held. Ved at benytte særlige spille- og indsatsmønstre er det muligt at ændre på oddsene i din egen favør. Dette er ikke muligt i noget andet casino-spil.
  • Mange mener at det franske spil Vingt-et-un, der spilledes i de franske casinoer omkring år 1700, er forløberen for blackjack
  • Da blackjack kom til Amerika i 1800-tallet, og for at gøre spillet mere indbydende for spillerne, ændrede casinoerne på reglerne. Man indførte en 10 til 1 bonus, hvis spillerens to første kort var en sort Knægt sammen med spar Es. Derfor blev spillet kendt i Amerika som blackjack (sort Knægt) i stedet for ”21.”
  • Blackjack blev spillet lige fra begyndelsen på de legale casinoer i Las Vegas fra 1931. Det var selv om casino-ledelsen ikke forstod sig på matematikken bag spillet.
  • Roger Baldwin, Wilbert Cantey, Herbert Maisel og James McDermott, kaldes i litteraturen ofte for “De fire ryttere fra Aberdeen.” Det var dem der først udviklede en rimelig præcis grundlæggende strategi for blackjack i 1950’erne.
  • I 1962 udviklede og udgav Dr. Edward O. Thorp, det første gennemførte og vindende korttællingssystem kendt som the “Ten Count”.
  • Efter at Thorps bog Beat the Dealer kom på listen over de meste læste bøger i The New York Times, ændrede casinoerne på reglerne. Spillerne blev sure og holdt op med at spille. Casinoerne havde intet andet valg end at gå tilbage til standardreglerne for blackjack med en enkelt, vigtig ændring: Mange casinoer valgte at give kort fra fire kortspil i en samlet kortstok.

OPSUMMERING

Nu hvor du har lært lidt om historien bag blackjack, de grundlæggende regler, noget om hvordan man opfører sig, hvorfor blackjack er et helt unikt casino spil og hvad der skaber husets fordel, så er det på tide, at du går videre på rejsen til at blive en god spiller. Det gør du ved at lære nogle af de grundlæggende strategier for spillet.
 

 

TEST DIG SELV

 

Prøv at besvare følgende spørgsmål baseret på det du har lært i kapitel 1.

  1. Navnet på det spil der anses for at være forgængeren for blackjack er det franske spil Vingt-et-un. Sandt eller falsk?
  2. Spillet ”21” blev for alvor kendt som ”blackjack” da hvad skete?
  3. Hvad udviklede ”de fire ryttere fra Aberdeen”?
  4. Hvem udviklede og offentliggjorde det første effektive korttællingssystem for blackjack?
  5. Hvad hed dette korttællingssystem og hvad hed bogen der kom ind på New York Times liste over de mest populære bøger?
  6. Hvad er målet i blackjack?
  7. Hvad var den største forandring i den måde man gav kortene i blackjack efter udgivelsen af bogen Beat the dealer?
  8. I et spil hvor der anvendes et kortspil må man gerne holde sine egne kort med to hænder. Sandt eller falsk?
  9. Du ønsker at lave en indsats på 40 $ bestående af en grøn chip (25 $) og tre røde chips (5 $ hver). Hvordan stakker du dine chips på den korrekte måde?
  10. Man kan reducere husets fordel i blackjack ved at satse mere efter man har tabt flere gange i træk. Sandt eller falsk?

 

Svar:

  1. Sandt.
  2. Casinoerne begyndte at give spillerne en 10 til 1 bonus når de to første kort var enten Spar-knægt eller Klør-knægt sammen med Spar-Es. Derfor blev spillet kendt i Amerika som blackjack (sort Knægt) i stedet for ”21.”
  3. De udviklede den første nogenlunde præcise grundlæggende strategi for blackjack i 1950’erne.
  4. Dr. Edward O. Thorp.
  5. The Ten Count. Navnet på hans bestseller var Beat the Dealer.
  6. Målet i blackjack er at slå dealerens hånd, enten ved at have en stærkere hånd end dealerens, eller en hånd der ikke overstiger 21 når dealerens hånd gør det.
  7. Casinoerne begyndte at give kortene fra en kortstok bestående af fire kortspil.
  8. Falsk. Du må holde kortene i een hånd og kortene skal holdes over bordkanten hele tiden.
  9. Når du stabler dine chips skal den højeste chip i bunden (den grønne chip) og de mindre chips ovenpå (tre chips på 5 $).
  10. Falsk.
Af Henry Tamburin PH.D.
 

 

Af
Henry Tamburin Ph.D