10 tilfælde, hvor snyd har ændret casinobranchen

30 September 2019

I næsten så længe der har eksisteret spilleautomater, har der været usmagelige spillere, der har forsøgt at slå spilleautomaterne ved hjælp af ulovlige midler.

Snyderi på spilleautomater blev et varmt emne i 2017, da det blev konstateret, at et hold af russiske ingeniører benyttede en højteknologisk måde til at vinde, på uretmæssig vis. Men spillere har også brugt lavteknologisk-metoder, som at sætte en snor på en mønt og trække den ud igen, efter at den havde udløst mønttællingsmekanismen.

De metoder, som bliver nævnt i denne artikel, er blevet brugt på live casinoer. For at snyde en online spilleautomat, kræver det insideinformation angående programmering af pseudotilfældige talgeneratorer. Spilautomat-bedragere vil være nødt til at knække algoritmen og være i stand til at forudse, hvornår vindende numre vil blive genereret.

Alle disse former for snyd, som står på listen, er strengt ulovlige, og de fleste af dem har ingen effekt mere, da spilleautomater har udviklet sig til at bekæmpe snyd. Spillemyndighederne tager alle former for snyd meget alvorligt, og de, der forsøget at snyde kan se frem til sigtelser og lange fængselsstraffe.

Forsøg ikke nogen af disse metoder – vi begynder med lavteknologisk snyd og frem til det russiske svindelnummer.

 

Snyd vedrørende spilleautomater

Snydetrick 1: en snor på en mønt

Det bliver vel ikke mere lavteknologisk end tilfældet her. Bedragere plejede at fastgøre en snor til en mønt, og derefter skubbe mønten ind i spilleautomaten. Efter mønten havde udløst spilleautomatens tællemekanisme og indbetalingen var blevet registret, trak bedragerne mønten ud igen og brugte den på ny.

I deres bog ”Slot Machine Mania” fra 1988, fortæller Dwight og Louise Crevelt om at spille videopoker, som gik galt. Da en spilleautomatstekniker tømte den, fandt han en mønt med et lille boret hul, og med en nylonsnor gennem hullet.

Den forrige spiller havde brugt snor-tricket med mønten og efterfølgende smuttet, da han mistede mønten.

Denne og de næste adskillige metoder, er afhængige af, at spilleautomaten godkender mønter som indsats eller udbetaler mønter. Det gør, at disse metoder er forældet på nyere modeller af spilleautomater, der ikke har mønt-indgange.

Ældre spil eksisterer dog stadig på nogle casinoer, så møntspillene er ikke helt forsvundet endnu.

 

Snydetrick 2: falske spillemønter og udenlandske mønter

spilleautomat snyderi falske og udenlandske mønter

I 1980’erne solgte en hardwareproducent fra Nevada en række spændeskiver, som tilfældigvis var af samme størrelse og vægt som amerikanske mønter. Bedragere, som spillede på spilleautomater, drog fuld fordel af det. Senere blev disse falske mønter fundet i spilleautomater i hele staten.

Mønter fra andre nationer, som har været mindre værd, er sommetider også blevet brugt til spilleautomater. Den mexicanske mønt peso, der blev udstedt i 1985, var kun omkring en halv amerikansk cent værd, men blev godkendt som quarters – 25 cent stykket på nogle amerikanske spilleautomater.

Andre mønter fra andre steder på andre tidspunkter, har vist sig at fungere i stedet for de beregnede indsats-genstande. Hvis der er måder, hvorpå man kan satse og få fuldt udbytte med lavere omkostninger i forhold til at benytte falske spillemønter eller udenlandske mønter, vil bedragere drage fordel af dette på spilleautomater.

På moderne maskiner, der ikke accepterer mønter, bruger bedragere en tilsvarende metode til at snyde – de bruger falske papirpenge. Casinoer er i den grad opmærksomme på den slags snyd. De arbejder konstant med producenter af validitetsmaskiner, der scanner penge for at sikre, at det er et lovligt betalingsmiddel, før penge bliver sat på måleren/spilleautomaten.

 

Snydetrick 3:  brug af skeformet genstand (spooning)

I dagene før udbetalingerne skete med billetprinter, og selv før der var møntbeholdere, der udbetalte fra en pulje af mønter - spilleautomater brugte møntrør til at stable mønterne, når der skulle udbetales.

Listerne under møntrørene plejede at glide frem og tilbage for at åbne og lukke, når udbetalinger forekom. Bedragere brugte et skeformet værktøj til at holde listen åben. Derefter, i stedet for at spytte de tiltænkte antal mønter ud, ville møntrøret spytte alle mønterne ud af røret.

 

Snydetrick 4: hold på sækken

spilleautomat snyderi - hold på sækken

Denne metode blev ikke benyttet af spillere. I stedet gjorde casino-ansatte gavn af det, da de prøvede at lave deres egen ulovlige spilleautomat, hvilket fungerede, indtil de blev fanget, fyret og arresteret.

Automater, der bruger mønter, skal fyldes op, og opfyldningsbeholderne kræver enorme sækker med hundrede af mønter.

Når sækken blev tømt i beholderen, ville opsynsmændene klemme en eller to mønter i et af hjørnerne af sækken. Beholderen ville mangle et par mønter, og opsynsmændene ville være et par mønter rigere.

Gentag det, når der sker flere opfyldninger om dagen – det var en fristelse, som et par uærlige medarbejdere ikke kunne modstå.

 

Snydetrick 5: et magnetisk felt

spilleautomat snyderi et meagnetisk felt

 

Dagens spilleautomater er beskyttet mod påvirkning udefra af magnetisme, men spilleautomater fra 1960’erne og 1970’erne var sårbare.

 

På nogle maskiner kunne en stærk magnet på ydersiden, få hjulene i spilleautomaten til at rulle frit i stedet for at stoppe, hvor det var tilsigtet. Når hjulene nåede en vindende kombination, ville bedragerne fjerne magneten og vinde gevinsten, som hjulsymbolerne landede på.

I dag er spilleautomater ikke kun beskyttet, der et meget mere end det. Udbetalingen på spilleautomater bestemmes ikke af, hvad du ser på hjulene. De bestemmes af den tilfældige talgenerator.

Hvis en jackpotkombination vises på hjulene, og du ikke blev betalt, kan du bede en opsynsmand om at tjekke. Den opsynsmand kan derefter kontrollere registreringen, hvor RNG’en stoppede, og hvis RNG’en ikke viste en jackpotkombination, kan casinoet nægte at betale dig.

 

Snydetrick 6: indeni spilleautomaten

Anholdelser blev foretaget i Nevada i 1990’erne efter et forsøg på at snyde en Big Bertha-spilleautomat. En høj og bred spilleautomat på størrelse med en stor fuldvoksen mand, hvilket du ofte vil opleve på nogle store casinoer for at skabe opmærksomhed.

En menneskemængde samlede sig for at skærme udsynet, så man ikke kunne se, hvad der skete. Spilleautomatens dør var delvist åben, og en kvinde klatrede ind i spilleautomaten. Efter hun havde skubbet hjulene i en position, så kunne vinde på spilleautomaten, kom hun ud igen og lukkede spilleautomatens dør.

Alt så normalt ud for forbipasserende, men sikkerhedsvagter fangede bedragerne og anholdte dem.

 

Snydetrick 7: The Monkey Paw

En af flere snyderedskaber udviklet af Tommy Glenn Carmichael, er ”The Monkey Paw”. Abepoten gjorde det muligt for en bedrager at udløse spilleautomatens udbetalingsmekanisme og derved samle et hav af mønter uden at foretage en indsats.

Carmichael var berygtet, han opfandt måder at snyde spilleautomater i næsten 40 år, før han endelig afsonede fængselstid og fik beslaglagt to hjem af regeringen. Derefter ændrede han synspunkt og begyndte at hjælpe med at stoppe snyderi i stedet og samarbejdede med spillekommissionen i Nevada for at udvikle ”The Protector”, som skulle blokere snyderedskaber, der blev sat ind i spilleautomater.

Abepoten var lavet ud af en guitarstreng, fastgjort til en metalstav, og derefter blev den skubbet gennem et udluftningshul til en mikrokontakt, der efterfølgende ville udløse en udbetaling.

 

Snydetrick 8: The Light Wand

En anden Carmicahel-opfindelse, er lysstaven (The Light Wand) – det var en justering, der blev brugt efter, at producenter af spilleautomater begyndte at bruge generatorer i fuldelektroniske spilleautomater, der dannede tilfældige tal.   

I stedet for at udløse en fysisk kontakt, var lysstaven designet til at udløse en elektronisk sensor. Apparatet skulle stadig gennem til udbetalingsslisken, men denne gang ville lyset udløse sensoren og udbetalingen vil begynde.

Carmichael var også ansvarlig for redskabet kaldet ”the top-bottom joint”, der blev brugt både før abepoten og lysstaven. Toppen var en metalstang, bøjet i den ene ende, og bunden var en lang tråd. Snyderne skubbede bunden op gennem møntskakten og brugte toppen til at blokere møntåbningen. Kombinationen ville udløse udbetalingsmekanismen.

Storhedstiden af ”the top-bottom” foregik i begyndelsen af 1980’erne, før casinoer vedtog beskyttelsesforanstaltninger, som førte til, at Carmichael opfandt abepoten og lysstaven.

 

Snydetrick 9: fremstillet til svindel

Spillekommissionen i Nevada, ansatte Ronald Dale Harris som ingeniør. Han arbejdede med overvågning og revisionssystemer for elektroniske spilleapparater.

Gennem sit arbejde kendte han nogle af spilleautomaternes kildekode, og det udnyttede han til hans egen fordel. Harris blev arresteret i New Jersey i 1995 for at bruge sin insiderviden vedrørende spilleautomaternes grundlæggende computerprogram, hvilket gjorde det muligt for ham at vinde $100.000 på et video keno-spil.

 

Snydetrick 10: knæk koden til RNG

Selvom vi bruger ”random number generator” (RNG), for nemheds skyld, bruger næsten alle spilleautomater, live og online, ”pseudo-random number generators”.

De starter med et indledende tal og bruger derefter en algoritme til at beregne tallene. Resultatet kommer så tæt på en tilfældig hændelse, at de forventede resultater med et fastsat odds i spillet, blokeres. Udefra kan man umiddelbart ikke gennemskue et mønster, som kan opdages.

Det russiske svindelnummer på spilleautomater, havde insiderviden og fungerede, indtil de blev stoppet, da de blev anholdt i USA i 2017. Casinospil blev forbudt i det meste af Rusland i 2009, og tusinder af spilleautomater blev solgt.

Et hold i Skt. Petersborg fik fat i spilleautomaten ”Aristocrat Mark VI”, og demonterede og omstrukturerede de grundlæggende RNG’er for at knække algoritmen.

De havde derefter operatører på casinoer, der havde disse ældre modelspil, hvor de brugte deres telefoner til at optage og transmittere billeder af spilleautomaternes spins, som så blev sendt tilbage til Skt. Petersborg. Når holdet fra Skt. Petersborg havde tilstrækkelig information – hvad svarede til to dusin, ville de bruge algoritmen til at beregne, hvornår et stort vindende spin ville komme.

Operatøren vil senere hen modtage en besked om at foretage en indsats og spille. Telefonen ville brumme, hvorefter spilleren ville trykke på knappen. Et kvart-sekunds forsinkelse blev medregnet i tidspunktet for meddelelsen, fordi test havde vist, at det ville tage spilleren så lang tid om at trykke på knappen efter at have mærket brummen.

De fire operatører, der arbejdede på svindelnummeret i de amerikanske stater Missouri og IIIinois, blev anholdt og sigtet for sammensværgelse for at begå svindel.

Producenter af spilleautomater er ekstremt sikkerhedsbevidste, når de designer deres spil, men et hold af kloge ingeniører, der har adgang til spilleautomaterne, kan være svære at stoppe, hvis der er mangel på ren tilfældighed på spilleautomaterne.